The One and Only Company leverer fejende flot og melodisk musical-kunst i Tivoli med ny-opsætningen af »Den Eneste Ene« i Glassalen.

Den lille Mgala er blevet adopteret af Niller og Lizzie fra Burkina Faso, men det går ikke den lille familie helt som planlagt.

Miklos Szabo

Musicalanmeldelse

af Gert Poder

Der findes replikker, der bare lever deres eget liv. Som: Hvis du var en ludobrik, var du så slået hjem nu? Eller  hvad med: Og så si’r du: Det’ bare ærgerligt Sonny Boy.

Det er selvfølgelig Kim Fupz Aakesen-brokker fra Den Eneste Ene. De hærgede det ganske land allerede dengang i 1999, da Susanne Bier filmatiserede hans enkle, søde og hjertevarme historie om den der kærlighed, som vist nok er så svært, men som vi bare skal tro på, fordi...

Sådan noget musicalstof, og Peter Langdals udgave i 2006 trak ikke bare et stort publikum, men fik en Reumert for årets forestilling i den genre.

Nu vover Kenneth Kreuzmann så pelsen, og lad det være sagt med det samme. Det er en fantastisk musikalsk oplevelse med lækre ørehængere af de to rutinerede komponister og sangskrivere Thomas Helmig og Jesper Winge Leisner.

De har fået nogle temmelig overraskende navne til at springe ud i den krævende musical-genre, og et par af dem er virkelig gode.

Helt suveræn er Christiane Schaumburg-Müllers sex-glade, hjernedøde men hjertevarme bimbo Stella – den perfekte modsætning til Mia Lyhnes snotforvirrede, ægløsningsfokuserede Sus.

Hun har valgt den forkerte mand i sit liv,  Jimmy Colding som den italienske charmør Sunny,  indtil hun plask falder for den rare køkken-handyman Niller (Nikolaj Kopernikus) og hans smukke teorier om skabe og hængsler.

Forestillingens største stemme tilhører Nillers røv­irriterende, overdominerende kone Lizzie. Xenia Lach-Nielsen imponerer med både sin fantastiske sangteknik og med den humor, hun får lagt ind i rollen som den adoptivfikserede husmor, der får importeret den seksårige Mgala fra Burkina Faso, cute spillet af  Hawa Jalloh.

Tilsvarende er komikeren Linda P. fint anbragt som den  snusfornuftige halvsøster, der ret upraktisk er dybt forelsket i hendes mand. Robert Hansen er helt rigtig drengedum som Nillers køkkenskabskollega og Kuku Agamis adoptionsrådgiver og præst er tør og præcis.

Glassalens udgave af Den Eneste Ene imponerer først og fremmest med sin musikalitet. De lækre vokalarrangementer er som kakao for trommhinderne, og skuespillet bakkes fornemt op af de to sangsild Rikke Hvidbjerg og Line Krogholm, og ikke mindst af Henrik Launbjergs pragtfulde, fyldige stemme.

Håbløs naiv romantik parret med skønne sange, et godt band og saftige replikker kan ikke gå helt galt, og det går faktisk rigtig meget bedre end det. Det er fejende flot musikteater.

Den eneste ene. The One and Only Company. Instruktion:Kenneth Kreutzmann efter manuskript af Kim Fupz Aakeson. Glassalen i Tivoli, til 15. juli, herefter Musikhuset Aarhus 11.–21. oktober.