I dokumentar-teaterstykket Seven går kendte danskere på Betty Nansen Teatrets Anneksscene Edison på Frederiksberg for ligestilling, retfærdighed og socialt iværksætteri.
Seven bygger på interviews med syv bemærkelsesværdige kvinder fra Guatemala, Nordirland, Rusland, Nigeria, Afghanistan, Pakistand og Cambodja. Ingen er helgen – ingen er martyr, men de har alle overvundet umulige odds i deres arbejde for menneskerettigheder.
De syv historier er blevet omskrevet til readings, der læses op af et nyt hold hvert søndag. 25. marts er det Ulla Henningsen, skuespiller og sangerinde, Anne-Grethe Bjarup Riis, instruktør og skuespiller, Anna Thygesen, erhvervskvinde, Mette Moestrup, forfatter, Mille Lehfeldt, skuespiller, Vibeke Windeløv, producer og Rosa Lux, DJ og producer. Forestillingen, der begynder kl. 14.00, efterfølges af debat.
Sidste Seven på Edison er søndag 1. april. Herefter fortsætter stykket til Aarhus-scenen Svalegangen og Teater Nordkraft i Aalborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278