Vinderen af Teater V’s dramatikerkonkurrence, »Dramatisk Debut 2011«, kredser med rå mandehumor og dyb indfølelse om vanviddets væsen og uvæsen.
Teateranmeldelse
af Gert Poder
Valbys spøjse lokalteater i den nedlagte porcelænsfabrik, Prøvehallen, har det med at stikke snuden frem.
Teater V blev lillestorbyteater i 2009 og siden har dets stifter, teaterleder Pelle Koppel, overrasket med grænseoverskridende dansk dramatik.
Ved sidste års Reumert-uddeling blev Jacob Weiss Årets Dramatiker og Mads M. Nielsen fik prisen som Årets Mandlige Hovedrolle for teatrets opsætning af Udslet Hornsleth, anmeldt i Arbejderen 3. marts 2011.
Nu er Mads M. Nielsen tilbage som instruktør af den 34-årige Søren Dixens manuskript Vanvid, der vandt Teater V’s konkurrence Dramatisk Debut 2011.
Her er vanvid i lange baner – indvortes og udvortes – rablende, brølende skinbarlig vanvid, tilsat adskillige otte-dobbelte hvid rom, dåsepils og rigeligt med tjal.
Det sætter fokus på den triste kendsgerning, at 250.000 danskere lider af depressioner, lige så mange lider af angst, 75.000 lider af spiseforstyrrelser og 40.000 danskere rammes årligt af psykoser.
Søren Dixen fortæller om sin og andre mænds vanvid – om et liv, der mentalt leves i overhalingsbanen og som samtidig reducerer kroppen til en lille hård nød et eller andet sted mellem sengen og skraldespanden.
Der er stadier som erstatter blodårernes indhold med vand og danner store huller i hukommelse, hovede og hænder. Der er pikkens magt og forfald, det opløste liv, angsten og nul-følelsen, den klare fornufts uopnåelighed...
– Vanvid er alt dét i et menneske og i verden, der modarbejder og opløser dets erkendelse af altings sammenhæng og helhed, og dermed al mening, skriver Søren Dixen i stykkets folder.
De tre venner Holmen, Sutter og Touchskriek mødes i et hus langt ude på landet. De fejrer 10-års jubilæet for deres indlæggelse på ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense.
Men der er intet at fejre. Den gang som nu er de stigmatiseret af vanviddets kontrol over deres eksistens og identitet.
De tre hovedroller spilles benhårdt og gennemført drengenørdet af Jon Lange, Morten Hemmingsen og Morten Schaffelitzky, og sødt naivt som gymnasiepigen Anne Sofie af Julie Grundtvig Vester.
De tre mænd krænger deres sårbarhed ud, smider deres forkrøblede indre i hovedet på tilskuerne og kræver svar på det enkle spørgsmål:Hvorfor skal lige mit liv være det rene lort?
Vanvid er et levende bevis på, at ung dansk dramatik lever og har det godt, takket været fremsynede, modige og kompromisløse teaterfolk, der hellere vil dø stående end forsvinde i glemslens mørke.
Vanvid, instruktion:Mads M. Nielsen, manus Søren Dixen. Teater V i Prøvehallen, til 25. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
