Urpremiere på ny dansk dramatik som tager det sociale traume, der rammer flest familier i Danmark, under skrap og kærlig behandling.

Peter (Lars Ranthe) har en plan for nytårsaften, men det begynder at dæmre for ham, at den får han aldrig ekskonen Camilla (Charlotte Munck) med på.

Per Morten Abrahamsen

TEATERANMELDELSE

af John Bruun

Så er der realitets-teater igen på Teater Grob. Thomas Levin har skrevet et veloplagt komisk drama om en dansk skilsmisse anno lige nu.

Alle kender til det. Har enten selv prøvet det eller har venner og familie, der har været gennem det drama. Mennesker, der har elsket hinanden, svoret evigt sammenhold og fået børn sammen, går fra hinanden.

Derfor er det slet, slet ikke svært at relatere til dramaet i den nytårsfest, som Peter (Lars Ranthe) har trommet sammen til i et dukkehus (super scenografi) ude i en svensk skov.

Inviteret er ekskonen Camilla (Charlotte Munck) og hans bedste ven (Niels Martin Eriksen). Deres teenagedatter Astrid (Laura Kruse) er der også.

Streg i regningen

Til Peters store fortrydelse dukker en kvinde (Lisa Lauenblad), som han har haft en affære med, pludselig op. Det harmonerer ikke med hele målet med at stable festen på benene. At vinde Camilla tilbage

Hun er imidlertid kun kommet for at genskabe et forhold til datteren, der er pissesur på hende, fordi hun har været prisgivet til at tage sig af sin selvoptagede far, mens moren realiserede sig selv.

Det går selvfølgelig helt galt. Og det på den velartikulerede måde, for vi har at gøre med to litterære akademikere med en datter, der går forældrene i bedene.

Det er både sjovt a la godt-det-ikke-er-mig og skarpt tå-krummende genkendeligt. Et billede på, at børn virkelig kommer i klemme, når deres nærmeste beskyttere begynder at hade hinanden og slås for egne interesser.

Og at voksne har mere svært end de aner ved at være voksne for deres børn og lade være med at bruge dem i opgøret med den fordums udkårne, når deres egne interesser for alvor er sat på spil.

Skræmmende skænderier

Thomas Levin har begået en meget velskrevet dialog, fuld af sprogligt vid og sans for at skabe konfrontationer, der virker meget realistiske – især i munden på Charlotte Munck og Lars Ranthe.

Hun er god til at emme af frustrationer og dårlig samvittighed i forhold til datteren, mens aggressionerne overfor manden ulmer lige under overfladen.

Han er god til at spille så tilpas selvoptaget og målrettet, at han ikke bemærker stemningen omkring ham, før den eksploderer.

Det fører ud i nogle skænderier, som de to opfører med skræmmende energi og præcision.

Stor ros også til Laura Kruse, som formår at spille op til de voksne og bevare koncentrationen i en rolle, hvor hun hele tiden er på scenen og ofte i centrum.

Hele det velspillende ensemble får skabt en fortælling, som man kan spejle sig i. Stykket bevarer nerven fra start til slut, fordi man tror på figurerne, der ikke bliver til klicheer, men til helstøbte karakterer.

Det kunne være inde hos naboen eller hjemme hos dig selv. Selv om du ikke bor i et dukkehus.

Peter og Elgen. Instruktion:Louise N. D. Friedberg. Tekst: Thomas Levin. Scenografi: Allan Frausing. Teater Grob til 31. marts.