Asterions Hus beruser med danseforestillingen »In Absinthia« og sørger for, at man kommer hjem igen på bussen.
af Tue Magnussen
– I en tid hvor alt skal have en nytteværdi, hvor uddannelse og læring blot er forberedelser til at være skatteyder, hvor kunsten er administreret af en (kultur)styrelse(!), i en tid, hvor vi er forskrækkede over ånd, hvor sundhed er et spørgsmål om fravalg og hvor småborgerlig snusfornuft synes at regere alle vegne – er det tid at tage sig en drink.
Sådan byder det københavnske teater Asterions Hus og instruktøren Peter Kirk velkommen til deres nyeste forestilling In Absinthia på Refshaleøen i København.
Han uddyber:
– Så med fare for at blive væk, glemme mødeaftaler, deadlines og banksaldo, med fare for at miste jordforbindelsen, svæve væk i forglemmelsen så vil vi bare byde jer velkommen«.
Velkomsten gælder en scenisk fortolkning af nogle af myterne om absinthen i det, Asterions Hus selv kalder en »amoralsk forestilling om beruselse«.
For instruktør og koreograf gør op med nypuritanisme og erklærer, at man ind imellem skal hylde beruselsen, det at give slip og bare være til stede i nuet.
Beruselsens tema
Asterions Hus er ofte nyskabende. Denne sprudlende danseforestilling er ingen undtagelse. Koreograf Pernille Garde tilføjer i forestillingens program:
– At dykke ind i beruselsens som tema faldt mig ikke svært. Et tema som handler så meget om være i nuet og i det sanselig er for mig en stor del af det at være menneske.
In Absinthia er en sprudlende forestilling med de fire performere Martin Ammundsen, Tilde Knudsen, Kristoffer Krarup og Tina Møller.
Teksterne er primært af Charles Baudelaire, suppleret med tekstuddrag af Inger Christensen, Rumi og Oscar Wilde samt – en af de medvirkende – Kristoffer Krarup.
Charles Baudelaire (1821-1867) anses for at være den moderne lyriks fader. Det var især med digtsamlingen Les Fleurs du Mal (1857), på dansk Syndens Blomster i 1921 og Helvedsblomsterne i 1997.
Digtsamlingen blev en skandale, da den udkom: Myndighederne forbød syv af digtene på grund af usædelighed og blasfemi. Forfatter og forlægger blev idømt bøder , så gradvist blev digtsamlingen en succes. Dommen blev først ophævet i 1949.
Digtene, der kredser om erotik, billeder fra storbyens bagside, ludere og drankere, død, vin, spleen – det vil sige livslede – og forrådnelse, blev frigivet.
Baudelaire omdanner denne bagside til formfuldendte vers, som viser skønheden i selv den usleste afkrog af storbyen. Mange af de suggererende digte bereder vejen for en bevidsthedsudvidelse.
Baudelaire skrev også prosadigte, Parisisk Spleen, og var blandt de første, der brugte prosaen udformet i et fortættet og kortfattet sprog.
Af prosadigtene er særligt digtet Berus jer berømt. Heri opfordres læseren til »at beruse sig uophørligt«!
Det er det gennemgående, enkle tema i Asterions vellykkede og seværdige forestilling In Absenthia.
Absinthens magi
Den fokuserer på den mytiske absinth – et ry den fik, da især kunstnerne i slutningen af 1800-tallet blev meget glade for den grønne, stærke og billige spiritus.
Skrigende farver, uhyggelig stemning, hverken til at se, hvad der var op og ned – det brød godt og grundigt med datidens smukke kunst.
Absinthen fik skyld for meget. Fra at være regnet som medicin og derfor en del af feltrationen hos franske soldater, til anset for at fremkalde hallucinationer.
Absinth er kommet på mode igen. På lørdag kan man efter 17-forestillingen høre og smage på drikken. Thomas Boston fra Det danske Absinthselskab står for et arrangement, hvor Juuls Vinhandel på Værnedamsvej dækker op med forskellige slags af den gale, grønne og måske lidt giftige drik.
Asterions Hus: In Absinthia. Instruktion: Peter Kirk. Særbus fra Christianshavns Torv. Til 19. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
