01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Unge arbejdsløse spiller teater

Unge arbejdsløse spiller teater

Tirsdag, 29. november, 2011, 12:12:08

I dag og i morgen kan du helt gratis se en forestilling med unge arbejdsløse på Edison. De unge nægter at være en del af den generation, der tabes på gulvet.

Foto fra forestillingen.
Contact

 

Arbejdsløsheden blandt de unge under 29 år er mere end fordoblet på tre år. Arbejdsløshed er virkeligheden for mere end 50.000 unge. En hel generation af unge mennesker kæmper for at gøre sig fri af arbejdsløshed.

I øjeblikket kan du møde 30 af dem på Betty Nansens anneksscene Edison. De indtager scenen med teaterforestillingen »Standby«.

Budskabet er klart: Vi har hvad der skal til, men vi kan ikke bringe os ud af arbejdsløsheden alene – der må være politisk vilje til at skabe muligheder, flere praktikpladser og et mere rummeligt arbejdsmarked.

Alle de unge arbejdsløse er på kontanthjælp. En af dem er Nathalie Vural. Hun har store forventninger.

– I bedste fald kan vores forestilling få nogle politikere til at tage stilling og skabe muligheder for os unge. Under alle omstændigheder har arbejdet med forestillingen åbnet vores øjne for, at vi kan hjælpe os selv og ikke mindst hinanden til at ruste os til det arbejdsmarked, der venter på os, siger Nathalie Vural. 

Om at tro på sig selv

I de seks uger op til forestillingens premiere i sidste uge har de 30 unge skiftet vejledningssamtaler og aktiveringstilbud ud med intensive workshops og undervisning i at skrive monologer og sangtekster, der går helt tæt på deres eget liv som arbejdsløs.

Forestillingen handler om at turde tro på sig selv – i en tid, hvor jobtilbuddene ikke står i kø, men afslag og nederlag er hverdagskost. Når de unge går på scenen, er det med budskabet om, at man kan bringe sig selv langt, hvis man lægger offerrollen fra sig og forpligter sig selv og hinanden på at træffe nogle valg, udstikke nogle mål og forfølge dem.

Standby er en forestilling om frustration, skam og om at lede efter energi til at stå op om morgenen. Men det er også de unges opgør med omgivelsernes velmenende kommentarer og egne fordomme om at være doven og uden ressourcer og initiativ.

– Vi bliver tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det er at være målrettet og fokuseret og træffe de rigtige valg for sig selv – og det tror jeg også, er super vigtigt. Men faktum er, at der ikke er lærerpladser og job at få til dem, der er klar til at tage fat. Det er en katastrofe, siger forestillingens instruktør Runi Lewerissa.

– De har så meget energi, potentiale og lyst til at skabe positiv forandring for sig selv. Vi har som samfund en forbandet pligt til skabe nogle ordentlige betingelser, så drømmene kan udleves – vi skal passe på, at vi ikke taber en generation på gulvet, tilføjer instruktøren.

Sarahs drøm

Sarah Mahdi er også en af de unge, der står på scenen med sin egen historie. Hun gør det ikke, fordi hun drømmer om en skuespillerkarriere, eller fordi hun synes, hun synger godt. Hun gør det fordi, hun tager en udfordring op: Hun vil fortælle sin historie, historien om drømmen, der er blevet til en plan.

– Jeg har bestemt mig for at søge ind på politiskolen. Jeg er ikke i tvivl om, at det er det, jeg skal – og jeg ved, at det her forløb ruster mig til at turde stå frem og stille mig op og sige noget, der er vigtigt i mit liv. Den overvindelse og den styrke får jeg brug for, hvis jeg vil være en god politibetjent, siger Sarah Mahdi.

Forestillingen er blevet til i et samarbejde med Center for Kompetence ogBeskæftigelse under Københavns Kommune.

I morgen onsdag er forestillingens sidste dag. Der er forestilling klokken 10 og 12 begge dage. Billetterne er gratis og kan bestilles på www.contact.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2011 - 12:12   03. sep. 2012 - 11:07

Teater