Asfalten brænder på Krudttønden er en dramatisering af Irene Pedersens roman om dengang politiet rev Ungeren ned.

Laus hjerte banker voldsomt. Måske på grund af kampene mod politiet under og efter Ungdomshusets rydning.

Måske på grund af den dejlige, men vilde autonome pige Naja, som han har mødt i Ungeren.

Forfatter Irene Pedersens roman fra 2008, Asfalten brænder, er blevet til en anderledes musikteaterforestilling af samme navn på Krudttønden, Østerbro.

Sammen med sin datter, Ditte Amanda Pedersen og musiker Rasmus C. Månsson har hun dramatiseret fortællingen om den unge, følsomme Lau, der er flygtet fra sit jyske helvedeshjem til Nørrebro i København.

Det er ellers gået O.K. for ham. Han har hængt ud i og omkring Ungdomshusets miljø, har fået venner og er blevet varm på Naja, selv om hun har en autonom kæreste. Indtil panserne stormer Jagtvej 69 og river det ned..

Lau står sammen med sine venner, hærger Nørrebros gader, smadrer svinenes ruder med brosten, tænder hadets bål i containerne.

Men et spadestik dybere er noget galt. Det voldsomme opgør suger Naja og Lau  ind i tomrummet mellem vild kamp og vild forelskelse.

Forestillingen er Ditte Amanda Pedersens debut som instruktør. De få replikker begrænser sig til stort set til skrig som »fuck«, de to elskendes navne, og en enkelt forelsket dialog. Det virker, især fordi voldsscenerne er reduceret til et minumum.

Med enkle midler som youtube videooptagelser fra kampene på Nørrebro, et lys- og skyggespil og Rasmus C. Månssons enkle sange live på scenen, fortæller hun fint den evige historie om en dreng, en pige, den første forelskelse og de umulige, men nødvendige valg.

Stykket er en både følsom og skræmmende indgang til den evige konflikt mellem krigerens kolde had og kærlighedens varme flamme. For hvad er stærkest:Hånden eller hjertet?

Asfalten brænder. Instruktion: Ditte Amanda Pedersen. Krudttønden, Serritslevvej 2, 2100 Ø. Til på fredag.