Det Ny Teaters opsætning af musicalen »Wicked« sprænger alle økonomiske og kunstneriske rammer for dansk scenekunst i en forestilling med saft, kraft og en spændende debut.
Der var engang en lille forældreløs pige fra staten Kansas, som bliver ført af en hvirvelstorm til riget Oz. Men hun er bekymret for sine plejeforældre derhjemme og vil gerne tilbage.
Frank Baums 111 år gamle historie Troldmanden fra Oz har tryllebundet børn og andre barnlige sjæle med sin underfundige, morsomme, spændende og dog forudsigelige historie om en lille pige og hendes oplevelser.
Men hvad skete der egentlig, før Dorothy overhovedet landede i Oz? Dén historie fortæller musicalen Wicked – Heksene fra Oz, baseret på en roman af Gregory Maguire fra 1995.
Musicalversionen fra 2003 har netop haft Skandinavienspremiere på Det Ny Teater i København i en udgave, specielt skabt til denne scene.
Lad det være sagt med det samme. Denne opsætning sprænger alle økonomiske og kunstneriske rammer for en dansk sceneforestilling, og så endda på den fede måde.
Der må være brugt adskillige bondegårde på at konstruere de utrolige dekorationer med 500 hjul, 60 plasmaskærme og enorme projektionsvægge, der kan køre på gennem scenegulvet.
Orkestret sidder på en svævende mobil orkestergrav. Den ene af de to hovedhekse hejses ned fra himlen af en spinkel gynge og handlingen skifter ustandselig perspektiv rent fysisk, hvor magthaverne i Oz bogstaveligt taler ned til rigets undertrykte indbyggere.
modsætninger mødes
For der er noget galt i landet Oz, hvor en troldmand har skabt et mønstersamfund, et land uden konflikter. Men prisen har været høj. Nogle har måttet betale med deres frihed og ikke mindst med deres stemme. Dyrene må ikke mere tale.
En skønne dag mødes to piger på Shiz Universitetet for at studere magi. De er hinandens absolutte modsætning, som nat og dag, som lys og mørke. De kan absolut ikke udstå synet af hinande, og så tvinges de endda til at dele værelse.
Den ene skinner som solen og er så smuk, at alle føjer hende, selv om hun er forkælet, egocentreret møgunge. For Galinda har bag det hovne ydre et hjerte af guld. Derfor er hun også Vesterlandets gode heks.
Elphaba er hendes absolutte modsætning. Hun er grøn på den klamme måde – formentlig fordi hendes mor før hendes fødsel drak af en hemmelig eliksir, som hun fik af sin elsker, en mystisk magiker.
Hun er også blid, menneskekærlig og selvopofrende, især over for hendes handicappede lillesøster Nessarose, til det selvudslettende.
Men noget sker med den ydmyge pige, da hun afslører, at rigets helt, Troldmanden, er en simpel bedrager. Hendes hjerte bliver hårdt i kampen for godhed.
Det viser sig, at Elphapa som den eneste kan læse Tryllebogen med de magiske formler. Derfor bliver hun Østenlandets Onde Heks.
Hertil kommer, at de to piger begge forelsker sig i prinsen på den hvide hest – Fiyero, Oz-rigets svar på Sidney Lee. Grænserne er kridtet op til en bitter strid, men de er gjort af et andet stof. Rene hjerter taler deres eget sprog.
De to tøser påvirker og forvandler langsomt hinanden gensidigt. De bliver forenet i kampen mod det fascistiske styre, som den folkeforførerende Troldmanden fra Oz har påtvunget landets indbyggere – en kamp der slutter ganske overraskende.
stemmer fra himlen
Wicked er en historie med mange lag, og hvert lag er værd at forstå. Her er sjov og alvor, liv og død, virkelighed og bedrageri.
Det hele er pakket ind i en kraftfuld musicalsound, som uden egentlige ørehængere fungerer som musikalsk ramme for de to hovedhekse og personerne omkring dem.
Og hvilke stemmer. Elphapa synges fænomenalt af den unge, Popstar-vinder fra 2003, Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Den unge, selvlærte sangerinde stråler som en stjerne med sin klangfulde, mørke stemme, der ubesværet vandrer fra lavt til højt toneleje.
Den ægte genistreg i Det Ny Teaters opsætning er imidlertid valget af hendes modpart. Et bjergtaget premierepublikum kunne her måbende se popsilden Annette Heick springe ud som en musicalkomet i en mageløs scenedebut.
Hun bevæger sig legende let fra fjantet skolekomedie til højdramatisk skuespil med en utvungethed, der kun kan stamme fra en sygelig perfektionisme. Hendes stemme svinger sig fra tøset teenager til en velvoksen, klingende sopran, der uden den mindste sitren eller mislyd hiver de højeste toner ned som var de lavthængende frugter.
Tilsammen danner de to stemmer et lydtæppe, der sjældent, måske aldrig er lagt på en dansk musicalscene. Sammen med deres yderst kompetente kolleger og et velfungerende dansekor formår de at skabe en velspillet, højdramatisk og gennemmusikalsk forestilling.
Det er bare så fedt – eller på oziansk: It’s just so wicked!
Wicked – Heksene fra Oz. Det Ny Teater. Fra 12. januar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
