Handel med mennesker er køb og salg af kroppe som dyr. Mute Corps forestilling efterlader både sår hos danserne og rifter i tilskuerne.

Bank en kvinde under bordet

Luna Stage

I en af Carlsberg Bryggeriets rå betonhaller udspiller sig den tragiske fortælling om skruppelløse kriminelles handel med og udnyttelse af kvinder til sexslaveri.

En gylden regel i dans er, at smukke budskaber fortælles med blide positurer, mens grusomme historier kræver hårde kroppe.

Sådan er det også i Mute Corps dramatiske forestilling Knock on Unpainted Wood, der kan oversættes med »7-9-13 Bank under bordet«.

 De fem dansere balancerer fysisk på en knivsæg i et fysisk mareridt. Det er en udfordrende koreografi, der garanteret ikke udspringer af Den Kongelige Balletskole og den klassiske danske Bour­non­ville-tradition.

Det er små og store, veltrænede kroppe der formidler ufattelige krænkelser på sjæl og legeme. En anti-kærlighedshistorie hvor hver lidelse mejsles ud på det rå betongulv i en af Carlsberg Bryggeriets enorme lagerhaller.

Forestillingen indledes med, at publikum i grupper på 25 bevæger sig ned i de lange, mørke og våde skakte under bryggeriet. Efter en lang vandring i disse katakomber dukker scenen op. Et  ubarmhjertigt rum med højt til loftet. En verden uden lys, varme eller farve.

En ond underverden
Knock on Unpainted Wood er en fortælling om, hvordan kyniske bagmænd, grådige mafiagrupper og brutale alfonser køber, udnytter, flytter og til sidst kasserer kvinder, som med list eller under trusler er lokket til at arbejde som prostituerede.

Heller ikke Danmark kan sige sig fri. På visse hoteller i København spørger ejerne ikke efter, hvem der bor på specielle rum. Så længe der betales godt og til tiden, er det nemmest at se den anden vej.

Det er Mute Comps første forestilling i en planlagt trilogi om verdens største kriminelle økonomier: handel med mennesker, våben og narkotika.

Ifølge FN og forskere er kvindehandel - trafficking – vokset til verdens næststørste kriminelle økonomi – kun overgået af narkotika. Men handlede mennesker ender ikke kun i sexindustrien. Også tvangsarbejde på fabrikker, i landbrug og i private hjem er udbredt

FN skønner, at flere end 700.000 mænd, kvinder og børn er ofre for menneskehandel på verdensplan hvert år. Forskning ved Harvard University viser, at 32 millioner mennesker i 2010 er tvangs-, børne- eller sexarbejdere. Den anslår, at der på én handlet kvinde kan tjenes op til 29.000 dollars årligt, cirka 175.000 kroner.

Research i istedgade
Danseteatret Mute Corp er koreograferne Kasper Ravnhøj og Jacob Stage, der siden 1999 har markeret sig eksplosivt og i dag står helt i forgrunden på den danske dansescene.

Kompagniet har fra starten kommenteret alvorlige emner som tortur, propaganda, død, sorg og katastrofer. Ravnhøj og Stages eksperimenter har en fandenivoldsk karakter, hvor dansernes lemmer kastes ind som indsats.

For at kunne fortælle kvindernes historier og skildre deres grusomme skæbner har de to koreografer sammen med ensemblets tre dansere besøgt miljøet. Selv  teatrets praktikant har været en tur på bordel i Istedgade.

– Jeg har været så langt inde i det univers, som man kan komme uden at have sex med nogen. Syv gange har jeg købt pigerne bare for at tale, siger Kasper Ravnhøj til kulturmagasinet Kurt.

Han har også besøgt en landsby, 15 kilometer uden for Cambodjas hovedstad Phnom Poehn. Dens navn er uden dikkedarer Børnebyen og den beboes udelukkende af børneprostituerede, deres alfonser og madammer.

Herfra forsynes sexindustrien i Asien, især Thailand, med nyt, ungt kød til pædofile, der tager turen fra Vesten for at få deres lyster styret.

De to koreografer har også besøgt prostituerede miljøer i Japan og Thailand.

Forestillingen er blevet til med støtte fra og samarbejde med en række organisationer. Det omfatter fundraiserorganisationen Safe and Alive, kvindelyet Reden International, rådgivningsorganisationen Hope Now.

Hver for sig forsøger disse humanitære organisationer til hverdag at lindre de handlede kvinders lidelser og få politikere og myndigheder til at gøre en effektiv indsats mod de kriminelle bagmænd.

Totaldans
De fem dansere, som udover de to koreografer er den italiensk-fødte sydafrikaner Tiziana Fracchiolla, samt  Maxim-Jo Beck McGosh, Marie Bergby Handeland og Thomas Bentin.

Knock on Unpainted Wood er ikke bare danseteater over et grusomt tema. Det er stor og bevægende.

Det skyldes ikke mindst, at musikken spilles live af et polsk band med det drilske navn Lopperne.

Pchelki kommer fra en lille provinsby fire timers kørsel syd for Warzawa. Det tog forestillingens koreografer tre måneders søgen på internettet, indtil de pludselig fandt det de havde forestillet sig.

Bandet blander traditionel polsk sangteknik, post-rock, psykedelisk pop, trip-hop og jazz. Resultatet er et fænomenalt møde mellem østeuropæisk tradition og vestlig modernitet.

De tre musikeres lydbilleder forvandler Knock on Unpainted Wood fra en banal danseforestilling til et fuldstændig syret trip i en verden af både fornedrelse og håb.

Knock on Unpainted Wood vil blive filmet og redigeret til en dansefilm, som skal distribueres til scener, uddannelsesinstitutioner, tv-medier med videre i Europa.

Knock on Unpainted Wood, Mute Corp Physical Theatre og Pchelki. Dansehallerne tirsdag til lørdag, til 18. september.