De tre artister fra den franske nycirkus-trup Cirque Trottolas forestilling Volchok holder tungen lige i munden til musik fra helvedets dyb.
af Gert Poder
Tre store bylter, en kost, en lang metalstige, en kjole, en hat, et fad, en jakke. Cirque Trottola – det betyder snurretop – vælter sig ikke just i dyre rekvisitter.
I stedet fortæller de i forestillingen Volchok – der også betyder snurretop – en enkel, stilfærdig men indtrængende historie.
Snurretoppen, den er rund som en ring, drejer om sin egen akse i pirouetter, står oprejst i sårbar balance uden et tydeligt formål, et magisk øjeblik der må og vil og skal forsvinde, men indtil da...
Volchuk handler om, hvordan vi bærer livets byrder, stædigt holder balancen og snurrer lystigt rundt i tilværelsen. Derfor er Volchoks tre figurer skåret ud af hverdagen.
En fuldskægget, overskåren kæmpe, slidt ned af livets hårde hverdag, men stadig stærk som en okse. En rødhåret spirrevip, barnet i os alle, der udfordrer hans kræfter, og legesygt driller både ham og manden med kosten, livets nyttige klovn.
Artistiske klovnerier
Det københavnske teater Republique åbner sæsonen med denne usædvanlige nycirkus forestilling af Cirque Trottola. Truppen blev skabt i 2001 af tre franske artister, Gacon, Titoune og Laurent.
Sidstnævnte er nu erstattet af den danske mester-jonglør Mads Rosenbeck. Han er som eneste dansker uddannet på den nationale franske nycirkusskole og har skabt sig et navn i udlandet inden for genren.
Volchok henter mange af sine virkemidler fra klassisk cirkus, hvis artistiske enkeltpræstationer er uden sammenhæng. Nycirkus derimod har altid en rød tråd, en alvorlig fortælling bag klovnerierne og det ekvilibristiske.
Tid til at lege
Trottola-artisternes styrke er deres insisteren på, at småt er smukt, at timing skal ligne tilfældighed – hovsa greb jeg dig virkelig bare sådan? – og at tid er det vigtigste i leg.
Tiden går næsten i stå, når menneskekroppe og enorme kludebylte mødes eller den adrætte Titoune balancerer på en kost.
Eller når Mads Rosenbeck ud af ingenting skaber en helt ny medspiller i manegen, så levende og bevægelig som kun et menneske af kød og blod kan være. Og dog er det kun en kjole...
Volchok varer 75 minutter, og den tid går hurtigt – uden stor dramatik. Som livet selv, det hverdagens hårde slid, som snurretoppen et kort sekund sætter ud af kraft.
Volchok er små, glidende forandringer, kendte elementer der kæder sig sammen, skrider frem og pludselig forvandler sig til noget overraskende.
Latteren runger i denne magiske cirkel, akkompagneret af en serie koordinerede lyde, som til tider opfylder kriterierne for frembringelse af musik.
Det er lyden af femdobbelt Tom Waits tilsat blåsøm, grydelåg og violinstrenge af stadig levende katte. Det er mageløst morsomt.
Cirque Trottola viser nycirkusets sande sjæl, på én gang mystisk og forventlig, altfavnende og intim i truppens eget telt på Carlsberggrunden.
Cirque Trottola, præsenteret af Teater Republique, indgangen ved Vester Fælledvej 100 til Carlsberg, til 10. september
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
