Mammutteatret tager i fobiskolen et langt livtag med den angst, der har mere eller mindre tag i mange af os. Det er virkelig værd at se.
af John Bruun
Så skal der investeres. Hele fem timer af din dyrebare tid, hvis du skal opleve Fobiskolen, som fik en Reumert for årets dramatiker i 2008.
Der er garanti for et godt afkast i form af latter, genkendelsens gru og glæde og ikke mindst indsigt i de former for angst, som vi alle lider mere eller mindre af.
Profitten af dit tidsinput maksimeres tillige af, at det aldrig bliver kedeligt eller forudsigeligt – for teksten er jo god, den har vundet en pris – og skuespillerne er i den grad på.
På terapibænken
Det hele foregår på Fobiskolen, hvor seks mennesker ankommer til et kursus, der skal hjælpe dem med til at overvinde deres fobier.
De fleste har haft et job og klaret sig tidligere, som ‘normale’ i samfundet, men har mistet grebet. Den mest skrøbelige, Barbara, har vist aldrig rigtig haft fod på noget. Hun har været misbrugt af faren, undertrykt af moren og er meget seksualiserende i sit møde med andre for at opnå nærvær og beskyttelse.
En ældre mand, Jens, har arbejdet med regnskaber. Været en stor vidende mand, men stress og ansvarspres har gjort ham til en ukampdygtig hypokonder.
Kynisme og beskyttergen
Irene er alenemor for fire piger. De to er flyttet hjemmefra, helt over på den anden side af jorden til USA. Muligvis for at slippe for morens alt for krampagtigt beskyttende vinger og angst for fremmede.
Når selvtilliden er i bund, vil hun helst gå i et med væggen af angst for at gøre noget forkert eller blive bemærket.
Mette har haft en lederstilling. Hun dækker sig bag et panser af kynisme og en skarp iagttagelsesevne, som hun bruger til at gennemskue og dømme andre.
Tom er et forsømt barn, meget kvik, som hænger fast i et had til hans karriereforældre og andre, der har svigtet ham.
Esben var lige ved at lykkes med at opfylde sin fars drøm, da han blev professionel fodboldspiller, men han scorede ingen mål, og det ødelagde succesen, for han var angriber.
Inspirerende kvaler
Så er der selvfølgelig de to ledere af Fobiskolen, Niels og Sus, som også er kærester. Han er bange for ikke at få udfriet sine enorme personlige ambitioner. Hun er bange for ikke at slå til og for at Niels skal opdage, at hun også har en anden kæreste.
De har ikke rigtig styr på det. Kurset altså. Og det gør det jo kun sjovere at se på.
Terapeuter og klienter forvandler sig til en gruppe mennesker, der alle tumler med de udfordringer, det er at være menneske i dag i en individualiseret tid, hvor alle stiller krav til at realisere drømme og det samtidig er sværere at finde arbejdsforhold og sociale relationer, hvor man kan trives med blot at være en del af flokken.
De skubber til hinanden, overskrider grænser. Udfordrer. Snubler og rejser sig op.
Stykket sætter tanker i gang. Det er inspirerende at komme tæt på andres kvaler. At le af andre og sig selv og se forvandlinger.
Som tilskuer bliver man vidne til et stykke, hvor det lykkes at skildre en personlig udvikling hos otte mennesker. Det er en kunst og det retfærdiggør stykkets længde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
