15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

MOLAK MAK

MOLAK MAK

Fredag, 15. juni, 2012, 10:57:02

 

 

 

Der er så meget vrøvl og skidt,

så mange, der er skøre.

Med folk, der ikke holder trit,

er der kun et at gøre:

de skal bare væk, væk, væk,

de skal bare væk, væk, væk,

de skal bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

Hvordan skal dog det hele gå

med alle de der bøsser,

når pæne kristne skal se på,

at de går rundt og kysser!

De skal bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

Nu snart muslimer ser man stå

på hvert et gadehjørne.

Vi ved godt, hvad de pønser på:

at vi skal gå med slør – næ,

de skal bare ud,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

At aidspatienter skal gå rundt

i optog og parade,

det kan da ikke være sundt

– og så på åben gade!

De skal bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

Det er okay at være lam

– men vær dog lidt diskrete!

Et handicap er ingen skam.

Men hvorfor skal vi se det?

I skal bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

Så hvis du ikke går med slips

og spiser frikadeller,

og hvis du ikke samler nips

og har en hobbykælder,

skal du bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

I kender sikkert sangen. I

har hørt den mange gange.

Vi vil så gerne være fri

 

for dem, der gør os bange.

De skal bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

Sådan vi mener, vi os trygt

for ondskab kan bevare.

Men det er faktisk had og frygt,

der er den sande fare.

De skal bare væk, væk, væk,

de skal bare væk, væk, væk,

de skal bare væk,

og det kan ikke gå for hurtigt!

 

ERWIN NEUTZSKY-WULFF

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jun. 2012 - 10:57   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur