01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu er det krig igen

Nu er det krig igen

Tirsdag, 19. april, 2011, 11:11:03

 

:Nu er det krig igen & nu er det krig igen

Og krig er godt for seertallene:

:Vi inviterer generalen i studiet ind

Og tæller alle de faldne:

 

:Nu er det krig igen & nu er det krig igen

Og vi bomber ikke de civile:

:Undtagen når vi rammer ved siden af

Bomber er jo ikke helt stabile:

 

:Nu er det krig igen & nu er det krig igen

Så sker der lidt til aftenkaffen:

:Så sker der lidt igen, så sker der lidt igen

Det lyder sjovt med al den plaffen:

 

:Nu er det krig igen & nu er det krig igen

Og vi dræber for demokratiet:

:Hvor har man hørt det før, hvor har man hørt det før?

Det er altid krigsalibiet:

 

:Nu er det krig igen & nu er det krig igen

Og diktatorens tid er omme:

:Undtagen hvis han altså støtter os

Til alle oliefelterne er tomme:

 

Jasper Schmidt, København

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2011 - 11:11   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur