02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Balladen om den ægyptiske revolution

Balladen om den ægyptiske revolution

Onsdag, 02. marts, 2011, 10:45:45

Ægyptere rejste sig i en folkestorm,

& krævede social & politisk reform,

Og krævede at generalpræsidenten gik af,

Det lykkedes på den attende dag,

Men før folkemasserne krævede demokrati,

Var Hosni Mubarak en diktator, vi godt kunne li’ –

 

Vi lånte gerne hans fængsler,

Hvor de torturerede USA’s fjender bag lås & bag hængsler,

Og selvom han var en morder-kanalje,

Gav vi ham landets højeste elefantmedalje,

Men så blev det meddelt på news & på blogs & på twitter,

At Hosni Mubarak han var en kvitter.

 

Han var vel muslim, men ikke en af de slemme,

Og vi må jo ikke glemme,

At han lod Israel ligge, hvor Israel ligger,

Og en ting er jo ganske sikker:

Vi véd, hvad vi har, men hvad vi mon får?

Det sagde – & mente – Søren Espersen så sent som i går.

 

Man må forstå, det var ren Strategi,

Der gik tilbage til Den Kolde Krig,

Først da ægypterne krævede Revolution,

Ændrede vi Holdning & Position,

Mon vi en dag i vores demokrati,

Selv forstår, at diktatorernes tid er forbi?

 

Jasper

 

Illustration: Grete Folman

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. mar. 2011 - 10:45   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur