Det er ikke nemt, at være sagsbehandler, når der skal skæres ind til benet...

af Klaus Haase

Her sidder jeg bag skærmen på mit kontor

Almægtig og afmægtig

Med bunker af sager på bord og computer

Der skal udredes, ordnes, sorteres og henvises

De skriger efter min arbejdskraft

Afventer mine afgørelser

Det gør mig ør i hovedet, giver mig ondt i maven

Giver mig til tider en puls, som efter en maraton -

Og minder mig ofte om, at det egentlig var mig selv

Der burde udredes, ordnes, sorteres og henvises

Min arbejdsopgave er, at jeg gennem socialt akkordarbejde

Placerer mennesker i systemer

Og økonomiske kasser

Der inkluderer eller ekskluderer borgere;

Jeg er det udløsende, sidste administrative led

Med få anslag på tastaturet, en telefonsamtale og en underskrift

Kan jeg ekspedere mennesker

Som reduceres til borgere

Som atter reduceres til sager

Der skal udredes, ordnes, sorteres og henvises

Jeg kaster mennesker rundt i kassetænkning

Når jeg kalder dem borgere, skaber det distance

Når jeg kalder dem sager, gør det ikke så ondt

Og så styrker det smukke ord min faglighed

Giver mig mod til at

Udrede, ordne, sortere og henvise

Så her sidder jeg

Almægtig og afmægtig.