At Ole var glad for sin skole engang,
det fik kammeraterne stoppet,
for Ole er bedre til husflid og sang
end fodbold. Så han bliver mobbet.
Og Mie derhjemme er krøbet i skjul,
hun, som var så glad og fornøjet,
er ude i kulden og slet ikke cool
– hun mangler vist mærker på tøjet.
En gåde, det er det nu alligevel,
at børnene altid skal stikke
til alle, der ikke er helt som dem selv.
For det gør vi voksne da ikke!
Erwin Neutzsky-Wulff
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278