08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De andre

De andre

Fredag, 02. juli, 2010, 10:20:05

 

De andre, de andre,

de er overalt.

Det skyldes de andre,

at alting er galt.

 

De andre, dem må

vi beskytte os mod.

Vi er jo så få,

medens de er en flod.

 

De andre, de ta’r

vores penge og job,

den smule, vi har,

skal de snart få brugt op.

 

De vil jo ha’ krig,

hvor vi blot vil ha' fred.

Så vi stabler lig

at beskytte os med.

 

Det er jo de andre,

der truer vort hjem,

de andre, de andre

– som vi er for dem.

 

Således forgår

vi i had og i trods,

indtil vi forstår,

at de andre er os.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jul. 2010 - 10:20   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur