Øverst i Forsvarskommandoens medieapparat har der været travlt forud for flagdagen i dag.
- Vi håber på at se mange danskere. I bund og grund handler det om at skabe så stor opbakning til vores soldater som muligt, og vise at danskerne påskønner deres indsats, forklarer presseofficer, Torben Kjeldsen fra Forsvarskommandoen til Arbejderen.
Han har store forventninger til dagen, og håber på at se så mange danskere som muligt.
Igen i år bliver det især politikerne, der får ordet på dagen:
- Hele formålet er at hædre årets udsendte for Danmark. Det officielle arrangement finder sted i København. Vi starter ved det nye monument for Danmarks udsendte, der er opført på Kastellet. Her vil være kransenedlæggelse, og kronprinseparret og udenrigsministeren vil tale. Her vil styrker fra alle vores værn stå parade. Herefter er der mindesgudsteneste i Holmens Kirke, hvor vi vil mindes alle dem, der er blevet slået ihjel. Her vil statsministeren tale. Endelig vil der være en parade på Slotspladsen, hvor forsvarsministeren og forsvarschefen taler, forklarer Torben Kjeldsen.
Også forsvarsminister, Nick Hækkerup har store forventninger til flagdagen:
- Jeg har stor respekt for mennesker i vores land, der er bevidste om, at vores frihed og tryghed ikke kan tages for givet. At det har en pris at beskytte det danske samfund. På flagdagen samles vi for at udtrykke vores anerkendelse og taknemmelighed for den indsats, vores udsendte yder og har ydet, siger Nick Hækkerup.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278