Kulturminister Uffe Elbæk vil have skrevet ind i radio- og fjernsynslovens første paragraf, at radio- og tv-programmer, "ikke på nogen måde må fremme terrorisme".

Derfor har han sendt et udkast til en ny radio- og fjernsynslov i høring hos i 135 organisationer, der har frist til 8. oktober til at komme med deres bemærkninger. Lovforslaget blev bebudet i kølvandet på sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, som sender fra Danmark. Den danske regering havde anlagt sagen, men selvom Roj TV blev dømt for at lade den kurdiske oprørsbevægelse PKK komme for meget til orde, kunne de ikke fratages sendetilladelsen, fordi det er radio- og tv-nævnet, der udsteder og inddrager sendetilladelser.

Det er en gummi-bestemmelse, som åbner op for et hav af fortolkninger, som kan misbruges af myndighederne til at stække medierne.
Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Dansk Journalistforbund.

Blandt de mange organisationer, medier og eksperter som, netop nu sidder og gennemlæser kulturministerens nye medie-terrorlov, er Dansk Journalistforbund. 

Forbundets formand, Mogens Blicher Bjerregaard frygter, at den nye  terrorbestemmelse vil skabe en gråzone, hvor ytringsfriheden risikerer at komme i klemme.

- Man skal være meget forsigtig med at lave den slags gråzoner, som kan være med til at indskrænke pressefriheden. "Terrorisme" er et utroligt vidt begreb. Hvad ligger der i det? Og hvornår fremmer et medie terrorisme? Disse uklarheder er et problem.  Det er en gummibestemmelse, som åbner op for et hav af fortolkninger, som kan misbruges af myndighederne til at stække medierne. Især fordi det kan have alvorlige konsekvenser for et medie at overtræde loven - nemlig at få frataget sin sendetilladelse, siger Mogens Blicher Bjerregaard til Arbejderen.

Hvad nu med dokumentarudsendelser?

Han kommer lige fra et møde i Dansk Journalistforbunds medieudvalg, der havde lovudkastet som øverste punkt på dagsordenen. Journalistforbundet vil nu sætte sine jurister til at kulegrave, hvilke konsekvenser den kommende lov risikerer at få for ytringsfriheden og herefter lave et høringssvar til ministeren. 

- Skal medierne nu pludselig være bange for at lave dokumentarudsendelser fra konflikter, hvor den ene part har udråbt den anden som terrorister? Det er vigtigt, at medierne i Danmark fortsat er i stand til at lave nyheder og baggrund af god kvalitet, der oplyser befolkningen om hvad der foregår rundt om i verden, mener journalisternes formand.

Radio- og tv-nævnet skal kunne fratage sendetilladelser fra medier, der "groft eller gentagne gange har udøvet programvirksomhed, der fremmer terrorisme", hedder det blandt andet i bemærkningerne til det nye lovudkast, som  Arbejderen er i besiddelse af.

Det virker meget vidtgående, hvis ministeren nu mener, at et medie fremmer terrorisme alene ved at videregive sympati-tilkendegivelser.Holger Rosendal, chefjurist hos Danske Medier

Som eksempel nævner kulturministeren "gentagne visninger af en terrorleders video" eller en "forherligende dækning af terrorisme".

I lovudkastet henviser ministeren til Københavns Byrets terrordom over den kurdiske tv-station Roj TV. Dommen kom på trods af at medieeksperterne i radio- og tv-nævnet i 2005, 2006 og 2008 frikendte Roj TV for anklager fra Tyrkiets ambassade i Danmark om at Roj TV tilskynder til terror.

I januar dømte Københavns Byret Roj TV for ukritisk at lade den kurdiske oprørsbevægelse PKK komme til orde. PKK står opført på EU's terrorliste. Trods dommen afviste byretten at fratage Roj TV's sendetilladelse. Straks efter dommen bebudede justitsministeren og kulturministeren, at hvis der er et "hul i loven", skal det lukkes, så Roj TV kan fratages sin sendetilladelse.

Danske Medier: Er sympati terror?

Danske Medier - der er interesseorganisation for over 1000 danske medier - er også bekymrede:

- Det virker meget vidtgående, hvis ministeren nu mener, at et medie fremmer terrorisme alene ved at videregive sympati-tilkendegivelser fra en organisation på en terrorliste eller fra helt almindelige mennesker. Betyder den brede formulering i lovudkastet eksempelvis at det er fremme at terrorisme at: "Vi opfordrer alle kurdere til at støtte bestræbelsen for et frit Kurdistan?" Støtter dette udsagn kurdiske terrorgruppers “virksomhed”?, spørger Holger Rosendal, chefjurist hos Danske Medier til Arbejderen.

Danske Medier frygter, at radio- eller tv-stationer vil afholde sig fra at lave et dokumentarprogram, som videregiver synspunkter fra eksempelvis bevægelser på terrorlisterne, fordi de er bange at blive taget til indtægt for bevægelsens synspunkter. - Det nytter ikke noget, hvis medier ikke kan referere en bevægelse, som nogen anser som terrorister og andre ser som en befrielsesorganisation. De uldne formuleringer i lovforslaget kan medvirke til at indskrænke informations- og ytringsfriheden i et omfang, der ikke hører hjemme i et demokratisk samfund.