Det er sådan set nemt nok at finde frem til Tønder Festival fra stationen. Få meter derfra dirigerer velnærede politihjemmeværnsfolk myldret af biler, cykler og fodgængere hen mod pladsen med dets to store telte og ialt fem scener.

De seneste år har det dog knebet gevaldigt med at lokke nye gæster til festivalen, og det er dårligt nyt for Tønder. Danmarks ældste festival for "folkroots" musik skaffer hvert år 70 millioner kroner til egnen, og Tønder har måttet sande, at "mens græsset gror, dør horsemor".

De røde tal på bundlinjen har fået rynkerne frem hos folkene bag det store arrangement. En af dem er højskoleforstander Poul-Henrik Jensen fra Tønder Festival Fonds bestyrelse.

- Vi har kigget dybt i kaffegrumsen for at finde ud af, hvad vi skal gøre for både at trække nye kræfter til og få de gamle gæster til at blive her, siger en veloplagt Poul-Henrik til Arbejderen.

Han er dybt engageret i at puste nyt liv i Danmarks største folk & roots Festival. Til det har han i år blandt andet trukket på Leif Skov, der har gjort Roskilde Festival til det, den er i dag.

Ændringerne er allerede mærkbare. Billetter til de enkelte koncerter rundt omkring i Tønder by er erstattet af festivalarmbånd. De fleste koncerter er nu på den store festivalplads, der er forsøgt at gøre til et attraktivt sted med et stort udbud af salgsboder.

- Allerede efter den første festivaldag kan vi konstatere, at operationen er lykkedes, og at patienten har det godt. Vi har været nervøse for, hvordan publikum ville tage imod det, men de smiler og har det rigtig godt, lyder det lettet fra Poul-Henrik Jensen.

Tønder har en plan

Tønder Festival blev startet i 1975. Den afholdes hvert år den sidste hele weekend i august, og den har udviklet sig til en af de vigtigste europæiske festivaler indenfor traditionel og moderne folkemusik med musikere fra især Irland, Skotland, Canada, USA, England og Skandinavien.

Genrerne spænder fra traditionel folkemusik til folk-rock, blues, bluegrass, oldtime, cajun, gospel, sangskrivere, moderne dansk og nordisk folkemusik og viser. Netop det traditionelt stærke musikudbud mener Poul-Henrik Jensen er en kerneværdi.

- Den unge generation af musikere har i høj grad fundet ud af, at al anden musik står på ryggen af den traditionelle. Derfor spiller også de traditionelle instrumenter en stadig større rolle, forklarer han.

Han erkender, at det er en hårfin balance at forny festivalens musik og publikum uden at "smide barnet ud med badevandet" ved at skræmme det efterhånden ganske gråhårede stampublikum væk. Derfor har folkene bag festivalen lagt en tre-års plan.

- Nu har vi rettet skibet op, men vi har et publikum, der skal vænnes til forandringer, og vi håber at bringe festivalen hen til det, den var i 80'erne og 90'erne, siger Poul-Henrik Jensen.

Tønder Festivalens slogan er "handmade music" - den håndspillede musik med rødder, der skaber et helt specielt møde mellem publikum og musikere.

- Det er lige præcis det, du kun kan få på Tønder Festival. Den er ikke lavet af et booking bureau, som lægger en pakke ud, der kører hele vejen igennem. Vi har en anderledes festival, dels fordi vi har et stort internationalt tilsnit, dels fordi vi satser på nogle helt andre danske bands.

Nye toner på vej

Tønder Festival er langt hen ad vejen en anglo-amerikansk folkroots affære med mange især amerikanske og canadiske kunstnere, der er store navne i deres hjemlande. Men festivalen satser også gerne på den unge, danske scene.

Et eksempel er den megapopulære poppedreng fra Christiania, Lukas Graham, ham med "Ordinary Things". Han er nærmest opvokset på festivalen og kan i år høres sammen med irske folkemusikere som Ross Couper og Tom Oakes.

- Det bliver ved med at være vigtigt for en festival, at den har en talentudvikling, siger Poul-Henrik Jensen, og henviser til de mange unge, danske musikere der kommer til Tønder.

Han er også fuldstændig klar over, at begrebet "roots music" har udviklet sig voldsomt de sidste 20 år til også at omfatte europæiske, afrikanske, latinamerikanske og asiatiske toner.

- Jeg kan se at verdensmusikken er i stærk vækst. Det er absolut ikke noget, vi er fremmede for, men publikum er trofaste mod den engelsk-sprogede musik. Så vores opgave er både at få dem tilbage, vi har mistet, og at få et nyt publikum.

Krav om bæredygtighed

For at det skal lykkes, skal Tønder Festival være meget bedre til at tage samfundsrelevante emner op som bæredygtighed, sult og fattigdom. Sidste år indsamlede festivalen spontant over 50.000 kroner til Red Barnets Børnekatastrofefond på grund situationen på Afrikas Horn.

- Rom blev ikke bygget på en dag, og det ligger festivalens ledelse meget tæt på. Den traditionelle folkemusik har altid været en positiv, musikalsk bevægelse. For eksempel fejrer vi i år den amerikanske folkemusik Woodie Guthries 100 års dag, fortæller Poul-Henrik Jensen.

Festivalens pladeselskab, Millstream Records, udgiver en cd med danske fortolkninger af den gamle mesters numre sammen med en perlerække af danske folkemusikere. Fra de gamle drenge som Niels Hausgaard, Allan Olsen, Benny Holst, Arne Würgler og Hans Theessink til de nye som Laura Mo, Mikael K, Gry Harrit og Channe Nussbaum.

- Det er i den grad en hyldest til den lille mands kamp mod fattigdom, mod bankerne og spekulanterne, og for flygtninge og indvandreres rettigheder. Woodie Guthries liv gennemsyrer mange unge danske sangskrivere, siger Poul-Henrik Jensen.

Og jo, festivalen findes også om 10 år - med fokus på kunst og kultur, holdninger og solidaritet, og entusiastiske musikere.

- Musikerne elsker Tønder, fordi det er en fire dages sammenkomst med en helt unik stemning tæt på kolleger, presse og musikmanagere på kryds og tværs, slutter Poul-Henrik Jensen.

Om få timer giver Sorten Muld deres foreløbig eneste koncert i år. Det sker selvfølgelig på Tønder Festival.