24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uacceptabel retstilstand om droner

Amnesty:

Uacceptabel retstilstand om droner

Vi ville aldrig acceptere en retstilstand herhjemme, hvor præsidenten i USA har sat dig på en dødsliste, og sender en drone, og så ryger du og rækkehuset i Rødovre, siger menneskeretsorganisationens chefjurist i Danmark.

Soldater fra USA's flyvevåben igang med at nedtage et Hellfire-missil fra en Reaper-drone.
FOTO: www.defense.gov
1 af 1

Meningerne er delte om USA's brug af de ubemandede droner i lande som Pakistan, Yemen og Afghanistan.

FN har netop sat FN's særlige rapportør for menneskerettigheder til at undersøge lovligheden af brugen af droner.

Og inden nytår kommer Dansk Institut for Internationale Studier komme med en længere rapport om de strategiske, etiske, moralske og retslige problemer med at anvende droner.

Amnesty er ikke i tvivl: USA overtræder flere menneskerettigheder og internationale konventioner i sin dronekrig.

Både retten til en retfærdig rettergang. retten til liv og princippet om nationernes suverænitet bliver trådt under fode, når dronerne sættes ind.

- Når USA bruger droneangreb, undgår de at skulle pågribe de mistænkte og gennemføre besværlige retssager, hvor man skal bevise, at folk har gjort det, man siger, de har gjort. Udenretlige henrettelser i form af dronedrab er derfor praktiske for præsident Obama, som risikerer at gå over i historien som den præsident, der har gjort mest brug af dronedrab, og som ikke fik lukket Guantanamo-basen, siger Claus Juul, chefjurist hos Amnesty.

Han uddyber:

- I et retssamfund derimod pågriber myndighederne den mistænkte, anklager ham og giver ham mulighed for at forsvare sig. Når det gælder droneangreb er manden med fingeren på affyringsknappen både dømmende og udøvende magt. Her er ingen retfærdig rettergang. Det er præsident Obama alene, der underskriver dødsdommen, uden at den dømte er til stede eller har fået mulighed for at forsvare sig.

Uacceptabel retstilstand

USA's første droneangreb fandt sted i Yemen i november 2002. Dronen sendte et Hellfire-missil mod en bil med fire passagerer. Angrebet kostede samtlige fire passagerer livet, heriblandt en person der var mistænkt for at være en af bagmændene bag al-Qaedas angreb på det amerikanske krigsskib, USS Cole i 2000.

- Sidenhen er der foretaget omkring 330 flyvninger, som har medført mellem 2500 og 3000 drab alene i Pakistan. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange civile, der er røget med i købet i USA's dronekrig mod terror. Det er ikke en acceptabel retstilstand.

En række amerikanske menneskeretsorganisationer, heriblandt Amnesty International, skrev i juni et åbent brev til Obama og opfordrede ham til at sørge for at der kommer åbenhed om USA's droneangreb - herunder at sætte officielt tal på hvor mange civile, der har mistet livet i droneangreb.

- Droneangrebene bliver flere og flere. Der er ikke tale om nogle få, enkeltstående tilfælde. Det er dybt bekymrende at se på, hvordan præsident Obama underskriver flere og flere likvideringer. Vi ville jo aldrig acceptere en retstilstand herhjemme, hvor præsidenten i USA har sat dig på en dødsliste, og sender en drone, og så ryger du og rækkehuset i Rødovre.

Med dronerne trænger USA's militær og efterretningstjeneste dybt ind på andre landes territorium - inklusive områder beboet af civile.

- Det er en krænkelse af FN-pagtens grundsætning om, at enhver nation er suveræn, og har eneret til magtanvendelse på sit territorium. Alligevel afliver USA terrormistænkte på fremmede landes territorier, og der ryger også tilfældige civile, som ikke er mistænkt for noget, med i købet.

Civile ofre

I krig opererer man med begrebet "collateral damage". Det betyder, at hvis en part i en væbnet konflikt går efter militære mål er det ikke nødvendigvis i strid med krigens regler, hvis civile dør ved et uheld.

- Men det er ikke en blanco-check til at dræbe civile. Antallet af civile dræbte må ikke stå i misforhold til den militære operation, og USA er ikke i krig med Pakistan. Derfor kan USA ikke henvise til, at de civile, der ryger med under droneangrebene blot er udtryk for "collateral damage", forklarer Claus Juul.

En del af angrebene udføres som "signature strikes", hvor droner angriber ikke-identificerede individer, selv om man ikke har beviser for, at der er tale om terrorister.  

- Det er en slags forebyggende angreb, hvor man kan sige, at de bliver dræbt for en sikkerheds skyld, fordi de opfører sig på en mistænkelig måde på et mistænkeligt sted. Med den slags angreb er det endnu åbenlyst, at borgernes retssikkerhed er sat ud af spil.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2012 - 14:22   12. nov. 2012 - 14:30

droner

ml@arbejderen.dk
Dronesagen
  • Arbejderen har i samarbejde med rettighedsorganisationen Reprieve afsløret, at en af Danmarks største pensionskasser, PensionDanmark, har investeringer for over 125 millioner kroner i ti forskellige selskaber, der er med til at producere militære droner.
  • Dronerne bliver brugt af USA til at henrette terrormistænkte uden rettergang i især Pakistan. Ofte bliver også uskyldige dræbt og lemlæstet i droneangrebene.
  • PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets organisationer – fagforbund og arbejdsgiverorganisationer og administrerer arbejdsmarkedspensioner for 12 fagforbund og 37 arbejdsgiverforeninger.
  • PensionDanmark har vedtaget et sæt investeringsretningslinier, hvori det bl.a. fremgår, at PensionDanmark ikke vil investere i virksomheder, der overtræder generelt accepterede normer med hensyn til bl.a. sociale og miljømæssige forhold  (FN’s menneskerettighedskonvention, ILO-konventioner m.fl.).”

DOKUMENTATION: SE PENSIONDANMARKS DRONEINVESTERINGER HER

Fakta om droner
  • Droner er ubemandede fly, der kan fjernstyres af mennesker på lang afstand. Der findes droner med civile formål, for eksempel overvågning af grænseegne eller miljøfarlige transporter, samt droner, der har militære formål, efterretninger, rekognoscering og angreb.
  • Inden for de seneste år er der sket en stor udvikling i fremstillingen af droner, der kan affyre våben. USA, Israel, Storbritannien, Frankrig og Tyrkiet har brugt droner i væbnede konflikter, og en række andre lande, blandt andet Kina, Rusland og Iran, arbejder med teknologien.
  • I amerikansk krigsførelse er droner brugt både i krigszoner som Irak og Afghanistan, og udenfor krigszoner, blandt andet i Pakistan og Yemen. Det skønnes, at der alene i Pakistan er blevet dræbt omkring 3000 mennesker ved droneangreb. 
  • Den danske regering bakker op om NATO's såkaldte AGS-droneprojekt. Danske skatteydere betaler 540 millioner kroner for at NATO kan købe nye droner, der skal bruges til at indsamle informationer til brug i militære operationer