Meningerne er delte om USA's brug af de ubemandede droner i lande som Pakistan, Yemen og Afghanistan.
FN har netop sat FN's særlige rapportør for menneskerettigheder til at undersøge lovligheden af brugen af droner.
Og inden nytår kommer Dansk Institut for Internationale Studier komme med en længere rapport om de strategiske, etiske, moralske og retslige problemer med at anvende droner.
Amnesty er ikke i tvivl: USA overtræder flere menneskerettigheder og internationale konventioner i sin dronekrig.
Både retten til en retfærdig rettergang. retten til liv og princippet om nationernes suverænitet bliver trådt under fode, når dronerne sættes ind.
- Når USA bruger droneangreb, undgår de at skulle pågribe de mistænkte og gennemføre besværlige retssager, hvor man skal bevise, at folk har gjort det, man siger, de har gjort. Udenretlige henrettelser i form af dronedrab er derfor praktiske for præsident Obama, som risikerer at gå over i historien som den præsident, der har gjort mest brug af dronedrab, og som ikke fik lukket Guantanamo-basen, siger Claus Juul, chefjurist hos Amnesty.
Han uddyber:
- I et retssamfund derimod pågriber myndighederne den mistænkte, anklager ham og giver ham mulighed for at forsvare sig. Når det gælder droneangreb er manden med fingeren på affyringsknappen både dømmende og udøvende magt. Her er ingen retfærdig rettergang. Det er præsident Obama alene, der underskriver dødsdommen, uden at den dømte er til stede eller har fået mulighed for at forsvare sig.
Uacceptabel retstilstand
USA's første droneangreb fandt sted i Yemen i november 2002. Dronen sendte et Hellfire-missil mod en bil med fire passagerer. Angrebet kostede samtlige fire passagerer livet, heriblandt en person der var mistænkt for at være en af bagmændene bag al-Qaedas angreb på det amerikanske krigsskib, USS Cole i 2000.
- Sidenhen er der foretaget omkring 330 flyvninger, som har medført mellem 2500 og 3000 drab alene i Pakistan. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange civile, der er røget med i købet i USA's dronekrig mod terror. Det er ikke en acceptabel retstilstand.
En række amerikanske menneskeretsorganisationer, heriblandt Amnesty International, skrev i juni et åbent brev til Obama og opfordrede ham til at sørge for at der kommer åbenhed om USA's droneangreb - herunder at sætte officielt tal på hvor mange civile, der har mistet livet i droneangreb.
- Droneangrebene bliver flere og flere. Der er ikke tale om nogle få, enkeltstående tilfælde. Det er dybt bekymrende at se på, hvordan præsident Obama underskriver flere og flere likvideringer. Vi ville jo aldrig acceptere en retstilstand herhjemme, hvor præsidenten i USA har sat dig på en dødsliste, og sender en drone, og så ryger du og rækkehuset i Rødovre.
Med dronerne trænger USA's militær og efterretningstjeneste dybt ind på andre landes territorium - inklusive områder beboet af civile.
- Det er en krænkelse af FN-pagtens grundsætning om, at enhver nation er suveræn, og har eneret til magtanvendelse på sit territorium. Alligevel afliver USA terrormistænkte på fremmede landes territorier, og der ryger også tilfældige civile, som ikke er mistænkt for noget, med i købet.
Civile ofre
I krig opererer man med begrebet "collateral damage". Det betyder, at hvis en part i en væbnet konflikt går efter militære mål er det ikke nødvendigvis i strid med krigens regler, hvis civile dør ved et uheld.
- Men det er ikke en blanco-check til at dræbe civile. Antallet af civile dræbte må ikke stå i misforhold til den militære operation, og USA er ikke i krig med Pakistan. Derfor kan USA ikke henvise til, at de civile, der ryger med under droneangrebene blot er udtryk for "collateral damage", forklarer Claus Juul.
En del af angrebene udføres som "signature strikes", hvor droner angriber ikke-identificerede individer, selv om man ikke har beviser for, at der er tale om terrorister.
- Det er en slags forebyggende angreb, hvor man kan sige, at de bliver dræbt for en sikkerheds skyld, fordi de opfører sig på en mistænkelig måde på et mistænkeligt sted. Med den slags angreb er det endnu åbenlyst, at borgernes retssikkerhed er sat ud af spil.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278