I 1979 koger Iran over af revolution, og den 4. november stormer millitante styrker den amerikanske ambassade i Teheran og tager 52 ansatte som gidsler. Men seks af de ansatte når at flygte og går i skjul hos den canadiske ambassadør. Det er kun et spørgsmål om tid, inden de bliver fundet, og den amerikanske og canadiske regering beder derfor CIA om i al hast at udtænke en plan.

Her kommer "evakuerings"-eksperten Tony Mendez (Ben Affleck) ind i billedet: han har stået for at få flere af den landflygtige Shahs topfolk ud af Iran og er derfor den rette mand til jobbet, mener man. Han udtænker en næsten absurd plan. Under dække af at være et canadisk filmhold, der er har været på location scout, skal de seks ambassadefolk simpelthen vade direkte ud.

Historien bag Operation Argo er så bizar, at den næsten kun kan være sand. Og det er den da også. Filmen baserer blandt andet på en artikel af journalisten Joushuah Bearman i månedsbladet Wired fra 2007 og på Tony Mendez egen bog The Master of Disguise fra 2000. Men Affleck understreger, at der ikke er tale om en dokumentar, og undersøger man sagen, vil man også se, er der i de helt små detaljer er taget nogle kunstneriske friheder. Men i det store hele er den altså god nok.

Filmen veksler på fremragende vis mellem den trykkede, nervøse og truende stemning i Iran og den komiske proces med at sætte en falsk filmproduktion op i Hollywood med hjælp fra især special effects-guruen John Chambers, spillet af en John Goodman, der er i sit es, og som tydeligt nyder at få lov til at tage pis på Hollywood-maskinen.

Det kulminerer i den sidste trediedel af filmen, den faktiske udførsel af missionen, og det er både spændene og veldrejet. Desværre bliver det en kende for langt og spændingen trækkes unødigt ud til et punkt, hvor den faktisk bliver lidt kedelig. Men det er en detalje.

Filmen han mange kritiske elementer. Over for den iranske revolution, ja - men også over for den amerikanske politik inden og især efter, navnlig beslutningen om at give den brutale og ikke mindst stenrige Shah politisk asyl i USA.

Og sidst men ikke mindst får Hollywood en ordenlig tur i vridemaskinen i fremstillingen af den næsten latterligt komiske proces med at få sat den falske film Argo i søen som et påskud for, at seks (eller syv med Tony) "canadiere" befinder sig i Iran. Det er fremragende og ironisk selvkritik.