Dronernes vilde vesten skal stoppes.
Det mener Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen:
- Der er brug for skarpe regler, der regulerer brugen af droner. Lige nu hersker jungleloven. Det kan ikke være rigtigt, at USA er i fuld gang med at bruge en ny teknologi, der gør det muligt at foretage drab uden rettergang over hele kloden, uden at der findes et regelsæt. Arbejderen kunne tirsdag - i samarbejde med den engelske menneskeretsorganisation Reprieve - afsløre, at pensionskassen PensionDanmark har investeringer for 125 millioner kroner i ti forskellige selskaber, der er med til at producere militære droner, som USA bruger til at henrette terrormistænkte uden rettergang i især Pakistan.
Ud af busken
Nu kræver Enhedslisten, at udenrigsministeren melder klart ud om regeringens holdning til de kontroversielle førerløse droner:
- Ministeren må komme ud af busken og gøre rede for, hvad den danske regerings holdning dronerne, og gøre det klart, om man vil arbejde for skarpe, internationale regler for brugen af droner. I dag bliver dronerne brugt udenfor krigszoner, og civile bliver ramt. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.
Han kræver også svar på, om danske virksomheder er med til at producere dele til droner? Og om har den danske regering godkendt dette?
- PensionDanmark og andre investorer og virksomheder skal ikke kunne gemme sig bag, at der ikke findes klare politiske udmeldinger eller regler for brugen af droner. Regeringen må melde ud, at det ikke er etisk forsvarligt at bruge droner til at likvidere mistænkte rundt om i verden. Det vil sætte en klar streg i sandet overfor pensionsselskaber og andre investorer, om at det ikke er i orden at investere i droner.
Han henviser til at Amnesty advarer mod, at dronerne tråder en række basale menneskerettigheder under fode - herunder retten til en retfærdig rettergang og
Efter Arbejderens afsløring har PensionDanmark henvendt sig til sin eksterne partner Foreign & Colonial for at få rådgivning om, der er noget selskabet har overset, og om der er noget, der skal rettes op på, oplyser PensionDanmark til Arbejderen.
Norge tager afstand
I Norge er forsvarsminister, Anne-Grete Strøm-Erichsen og udenrigsminister, Espen Barth Eide netop kommet med en fælles udmelding om droner:
"Gør den mindskede risiko for egne soldater det lettere at bruge dette våben? Bliver respekten for liv mindre? Etik og jura er tæt forbundet indenfor folkeretten. International humanitær ret er et etisk regelsæt, som netop er vedtaget for at reducere menneskelig lidelse i væbnede konflikter. Det er en erkendelse af at også i krig og konflikt, må der findes regler for ret og uret. Alle midler er ikke tilladt. Vi må ha klare regler. Det gælder såvel droner som andre våben", skriver forsvarsministeren og udenrigsministeren på den norske regerings hjemmeside.
Det to ministre lover, at de fortsat vil rejse drone-problematikken i NATO og med Norges allierede:
"Brug af våben skal være i tråd med folkeretten, uanset om det er droner, fly, kampvogne eller artilleri. Der påhviler os alle et stort ansvar for at påtale brud på folkeretten".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278