Inden Hjerternes Fest for alvor er over os med sit gaveræs og sin klæbrige indsamlingsbøsseorienterede ligustersødsuppe humanisme, anbefaler førende psykologer juletraumatiserede medborgere at lægge vejen forbi Frederiksbergscenen.

Her har Cirkus Montebello opdaget, at Hjerte rimer på smerte, så selvfølgelig hedder deres forestilling "Smerternes Fest". Og smerteligt er det sandelig for enhver stærkt juletroende, når Niels "Monte" Olsen og Thomas "Bello" Mørk river tæppet væk under den store løgn om julens oprindelse.

- Jeg vil have nul sjov under bæltestedet, dikterer Niels "Monte" Olsen i starten. Men selv om Montes ånd er redebon, så er Bellos kød endnu mere skrøbeligt.

Med total foragt for de sidste 2000 års systematisk nedbrydelse af hankønnets suverænitet gør de to Montebello-galninge ikke blot den følsomme tømrer fra Nazareth til historiens største hanrej. Det lykkes dem endvidere at skabe en ganske troværdig historisk forbindelse mellem hans gode ven Judas senior og de 30 sølvpenge, som junior en generation senere scorer på en god handel.

Niels Olsen og Thomas Mørk "goes a long way back". De mødtes som elever på Statens Teaterskole i 1984. Året efter dannede de - efter sigende stærkt drevet af tørre lommesmerter - Teaterselskabet Cirkus Montebello, der debuterede med gadeteaterforestillingen "Gøgleren og Politimanden". Siden har de nogenlunde regelmæssigt opført deres syge tankespin på små københavnske caféscener, samt turnéret land og rige rundt

Cirkus Montebello har altså forlængst haft sølvbryllup, men den høje alder trykker ikke "Smerternes Fest". De to topkomikere får på fornemste vis aflivet myten om Marias jomfrufødsel, de talløse indsamlinger til godgørende formål og årets uundgåelige - julefrokosten med chef, sekretær, julesnap og brækpose.

"Smerternes Fest" er to timers hylende morsom anti-historisk grineflip med et godt øje til julekøbmændenes grådighed og et kriseramt samfunds trang til at fortrænge problemerne, om så blot for en stund.