Efter en stabil karriere i Hollywood er Hallström vendt hjem til den svenske muld med Lars Keplers debutroman, Hypnotisøren fra 2009, under armen for at ride med på den succesbølge af skandinaviske krimifilmatiseringer, vi har oplevet de senere år.

Handlingen udspringer af en brutal massakre på en familie. Kun den 15-årige søn overlevede blodbadet men er for traumatiseret til at få i tale.

Kriminalkommissær Joona Linna (Tobias Zilliacus) henvender sig derfor til hypnotisøren Erik Maria Bark (Mikael Persbrandt), hvis særlige evner ellers har medbragt ulykker, der har fået ham til at lægge hypnosen på hylden.

Han hjælper modvilligt, men snart bliver hans egen søn bortført, og beskeden er klar: stop hypnosen eller din søn dør!

Bark står nu overfor et fatalt dilemma - den sårede dreng er nemlig politiets eneste spor.

Det er i hvert fald plottets præmis. Som tilskuer tænker man dog, at der vist nok var 4-5 andre spor, der var værd at stikke næsen i. Men de bliver enten forsømt eller tolket helt urimeligt, og det skader filmens troværdighed.

Et af de værste eksempler. I et brev fra gerningsmanden til den sårede dreng står der blandt andet ”du er mit kød og blod”. Alligevel konkluderer en enig politistyrke, at gerningsmanden er fremmed for ham. Først langt senere får Linna en åbenbaring: De to kunne være i familie!

Sådanne usandsynligheder er filmen fyldt med.  Enhver whodunnit-krimi lever på, at tilskuerne kan gætte med på, hvem skurken er, men i Hypnotisøren får vi et alt for stort forspring. Karaktererne er simpelthen for inkompetente, og med et bare lidt trænet krimi-øje ser man tidligt, at politiet er på vildspor. 

Og det er synd, for man vil egentlig gerne holde af filmen. Den har lidt af den følsomhed, der gjorde Hallströms bedste værker som Æblemostreglementet og Mit liv som hund så rørende. Men følsomheden suppleres desværre ikke af fornuft.

Det er svært ikke at sammenligne med en anden kidnapningskrimi, nemlig den netop afsluttede Forbrydelsen III, og Sarah Lund havde altså knækket den her sag på en eftermiddag - selvom hun endda ikke ligefrem har været i topform på det sidste!