At knuse fascismen. Med denne titel har AFA, Antifascistisk Aktion, lagt stilen. De har udgivet en bog i anledning af AFA’s 20 års fødselsdag. Det er en modig udgivelse og vil givet skabe debat.

Bogen er læseværdig, spændende og giver stor indsigt i de dilemmaer, som kampen mod fascismen, giver.

Første del af bogen beskriver og gennemgår fascismens væsen og den antifascistiske kamp. Den anden halvdel slår ned på det antifascistiske arbejde i Helsingborg, Århus og Langeskov.

Undervejs i hele bogen er der små faktabokse om kampen mod fascisme gennem de sidste 20 år.

En spændende opbygning, som gør det meget levende at læse bogen. Jeg tror, mange vil få sig nogle aha-oplevelser, når de bliver mindet om de mange aktioner mod fascister og nazister gennem 20 år.

Beskrivelsen af de forskellige bevægelser giver et godt overblik. Nuanceringen af racismen, jødehadet, islamofobien og andre beskrivelser af fascisternes fjendebilleder er meget oplysende.

Der trækkes vigtige skillelinjer mellem nogle af de højreorienterede bevægelser, som spænder fra jødehadet til udsagn om, at ”Staten Israel er et bolværk mod de muslimske horder”.

Men vigtigst i den første halvdel er nok forfatternes analyse af, at antifascismen ikke er ekstremisme, og at antifascismen er en socialistisk strategi. Der skal her lyde en opfordring til den ”pænere del” af venstrefløjen om at læse disse kapitler meget grundigt.

Historier uden filter

Bogen er meget ærlig, og det tjener forfatterne til ære, at de tør fortælle disse historier.

Store dele af offentligheden vil uden tvivl fokusere på det negative i historierne og vil ikke få øje på det nødvendige i kampen mod den fascistiske vold. Men ærligheden er vigtig for forståelsen af kampen mod fascismen, og det giver læseren en chance for at forstå sejrene og nederlagene i kampen mod fascisterne.

Især de to kapitler om Helsingborg og Aarhus serveres uden filter.

Fra Helsingborg bliver vi konfronteret med spørgsmålet om ”hjemmebesøg” hos fascisterne, kontakt til de helt unge fascisters forældre og forsøget på at skabe en bredere bevægelse.

Vi får et godt indblik i deres overvejelser, deres strategi og praksis.

Fra Aarhus kender vi de mange historier om fascisternes chikane, hærværk og voldelige overfald, men her hører vi om antifascisternes overvejelser, angst, paranoia og den voldsspiral, som er en evig risiko i den aktive kamp mod de voldelige fascister.

Vi får en klar fornemmelse af, at de aktive antifascister i Aarhus har følt sig meget alene i kampen.

Samarbejdet med venstrefløjen

Interessant er også den store forskel på, hvordan antifascisterne i Aarhus og på Fyn, oplever samarbejdet med Enhedslisten og venstrefløjen. Det bør vi alle lære noget af.

Indholdet i bogen rejser på en gang vigtige spørgsmål og er samtidig meget oplysende. Bogen kommer ikke med løsninger, men gør os klogere på fascismens væsen.

Den giver os en chance for at forstå de aktive antifascister, og det er vigtigt, for at vi alle kan stå op mod uretten, når den viser sig.

Historierne fra Aarhus og Helsingborg giver forhåbentlig resten af den aktive venstrefløj lyst til at gøre kampen mod fascismen bred og inkluderende, frem for at have travlt med at tage afstand til de få som i ren desperation går for langt.

Historien fra Fyn viser, at det kan lade sig gøre, men også at kampen aldrig slutter.