Dybt skuffende! Sådan betegner 23 danske ulands- og miljøorganisationer i netværket 92-gruppen den aftale, som FN's klimaforhandlinger i Doha, Qatar (COP18) mundede ud i.

Topmødet styrkede ikke indsatsen mod de globale klimaændringer - hverken i forhold til udledning af CO2 eller hjælp til at de fattige lande kan nedbringe deres CO2-udslip, lyder kritikken fra de danske ngo'er:

- Det er dybt skuffende. På trods af det entydige budskab fra videnskaben om, at en langt stærkere global klimaindsats er nødvendig her og nu, førte klimatopmødet ikke til et øget ambitionsniveau. Hverken i forhold til reduktion af CO2-udslip eller flere penge til indsatsen. Det er helt utilstrækkeligt, siger Troels Dam Christensen, fra 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer.

Politikerne skylder fortsat at levere et ordentligt svar på, hvad de vil gøre for klimaet her og nu.

Det lykkedes dog de næsten 200 lande at blive enige om at forlænge Kyoto-aftalen til år 2020. Men mange af de rige lande som USA, Japan, Canada, Rusland og New Zealand står udenfor.

Rige lande vil ikke forpligte sig

EU og Australien har tilsluttet sig den nye aftale - men vil kun forpligte sig til meget svage målsætninger:

- Det er dybt problematisk, at så få rige lande er med, og at de som er med, som EU og Australien, har meldt alt for lave mål ind, siger Søren Dyck Madsen fra Det Økologiske Råd.

Eksempelvis har EU meldt et reduktionsmål for år 2020 ind - som man allerede har nået i år 2012.

- Hvad skal EU så levere de næste 8 år?, spørger Søren Dyck Madsen.

Forud for klimatopmødet har både FN's miljøorganisation, Det Europæiske Miljøagentur og Verdensbanken offentliggjort rapporter, der alle advarer mod de voldsomme konsekvenser af de temperaturstigninger, som er en følge af CO2-forureningen.

92-gruppen kalder det "helt uforståeligt", at det er lykkedes politikerne at afholde endnu et klimatopmøde uden ambitioner på klimaets vegne. 

- Vi står i en situation, hvor politikerne tøver selvom videnskaben i skarpe vendinger advarer mod de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne: Kraftige oversvømmelser, fødevarekriser, klimaflygtninge, små øer vil forsvinde i havet og store områder i Afrika vil blive ramt af tørke og være ubeboelige, forklarer Troels Dam Christensen til Arbejderen.

Topmødet vedtog en hensigtserklæring om at alle lande skal enes om en international klimaaftale i 2015. Men hvis det lykkedes landene at enes om en aftale i 2015, så vil sådan en aftale først træde i kraft i 2020 - og det er for sent i forhold til videnskabens anbefalinger om straks at reagere og nedsætte CO2-forbruget.

Når den gamle Kyoto-aftale udløber til januar og bliver afløst af en ny aftale, er der masser af de såkaldte "svinekvoter" i omløb. "Svinekvoterne" betyder at lande og virksomheder kan købe sig fra at lave reelle reduktioner i CO2-forbruget.

Klimabevægelsen kræver, at disse svinekvoter ville blive slettet. Men de rige lande har besluttet at bevare "svinekvoterne". I øjeblikket er der svinekvoter i omløb, som svarer til 2,5 gange EU's årlige udslip.

- Politikerne skylder altså fortsat at levere et ordentligt svar på, hvad de vil gøre for klimaet her og nu. I stedet havde man travlt med at sikre sig, at man fortsat kan bruge "svinekvoter" til at leve op til sine klimamål, siger Tove Maria Ryding fra Greenpeace til Arbejderen.

Ingen penge til fattige lande

På klimatopmødet i København i 2009 forpligtede de rige lande sig til at give klimabistand de fattige lande. Bistanden skal stige støt frem mod år 2020, hvor der skal afsættes 100 milliarder dollar årligt. Men nu vil de rige lande ikke forpligte sig til at komme konkrete delmål for, hvor mange penge man vil give til de fattige ulande i perioden frem mod 2020.

- Man skulle tro, at de rige lande allerede nu ville begynde at sætte penge af til de fattige lande eller i det mindste have en plan for, hvordan pengene skal findes. Men det afviser de rige lande, inklusive EU.