For nylig fejrede Albanien sit 100 års jubilæum som selvstændig nation. Det er anledningen til at se nærmere på landets største forfatter, Ismail Kadaré, der  netop har udsendt romanen "En middag for meget".

Kadaré er født i Gjirokastra i Sydalbanien i 1936. I 1956 fik han eksamen i litteratur i hovedstaden Tirana, hvorefter han studerede i Moskva. I 1971 blev han medlem af kommunistpartiet AAP.

Fra 1970 til 1982 var Kadaré medlem af parlamentet i Albanien, ligesom han en overgang i 80’erne var formand for forfatter- og kunstnerforbundet og næstformand for "Den Demokratiske Front", hvis formand, Nexhmije Hoxha, var hustru til lederen af AAP, Enver Hoxha. Det var en front, der skulle samle grupper og kulturelle personligheder om kommunistpartiet.

I 1990 søgte, og fik, Kadaré politisk asyl i Frankrig. Samtidig skrev han "Albansk forår" som var hans opgør med Nexhmije Hoxha, som jævnligt kritiserede ham for dobbeltspil. Det var også romanen, der skulle retfærdiggøre hans afhopning.

Historie og myter

Kadarés forfatterskab blander historie og myter, realisme og poesi, tragik og komik. Han har udgivet digte, noveller og romaner. 

Det første af hans forfatterskab, danske læsere blev bekendt med, var den norske udgave af ”Brylluppet” (1967), som det albansk venlige, og dengang maoistiske, forlag Oktober udgav i 1972.

Udgangspunktet er et arbejderbryllup i det socialistiske Albanien. Bruden er fra en tilbagestående landsby og gommen arbejder. I forbindelse med festen sker der en sabotage mod jernbanen. Det er historien om kampen mellem det gamle og det nye. Mellem feudalisme og dens traditioner, eksempelvis blodhævn og arrangerede ægteskaber, og det nye, socialismen. En lille klassiker herhjemme i på ’fløjen’.

Inden da havde Kadaré fået udgivet "Fæstningen" (1970) om albanernes frihedskrige mod tyrkerne i det 15. århundrede.  "Krønike i sten" (1971) er en poetisk selvbiografisk skildring af en drengs møde med partisanerne.

"Den hårde vinter" (1977) handler om livet og stemningen i Tirana, dengang Albanien brød med Sovjetunionen med anklager om revisionisme, det vil sige forvanskning af marxismen-leninismen.   

Tirana på dansk

I 1981 kom "Her er Tirana!", der var den første skønlitterære bog fra Albanien på dansk. En lille fin sag.

"Den døde hærs general" (1964) udkom i 1985 på dansk. Den modtog den fine franske litteraturpris Concourt for bedste udenlandske roman. Det er historien om en italiensk general og præst, der er sendt til Albanien for at indsamle knoglerne af de italienske soldater, der faldt under Anden Verdenskrig 20 år tidligere. De opfatter ekspeditionen som ædel og hellig. I begges øjne er albanerne et krigerisk og primitivt folk, og det bliver et fysisk og psykisk drama, som er udsædvanligt spændende, absurd og underfundigt. Måske Kadarés hovedværk.

I 1989 kom "Nichen" i muren, et råb om hjælp og retten til selvbestemmelse over eget liv.

"Ufuldendt April" (1981) foregår i Albanien, i mellemkrigstiden. I 70 år har to familier været underkastet højlandets brutale tradition for blodhævn. Den unge Gjorg skal hævne sin bror og dræber hans morder, velvidende om at han derefter lever på lånt tid. Inden udgangen af april må han regne med at blive næste offer i slægtsfejden, som foreløbig tæller mere end tyve døde. Bogen er blevet filmatiseret.  

I magtens cirkler

"Drømmenes palads" fra 1981 blev forbudt i Albanien. Den handler om en højtuddannet embedsmands familie i Osmannerriget og deres tvetydige forhold til magten. 

"Hvem hjemførte Duruntine?" (1986) foregår i Middelalderen lige før den tyrkiske besættelse, mens katolikker og ortodokse kæmper om sjælene, og den vestlige myndighed kæmper for at sætte sig igennem. Den dejlige Duruntine fra en højtstående familie gifter sig meget langt ud af klanen, og en dag længe efter dukker hun op ved sin mors dør, efter alle hendes ni brødre er døde. En bog om det ubønhørlige klan- og gæstevenskabssamfund. Om det enkelte menneske som svajende siv i blæsten under indtryk og pres fra det omgivende samfund. 

"Agamemnons datter" fra 2003 blev smuglet ud af Albanien i 80’erne, og udgivet efter Hoxha styrets fald. Den hænger tematisk sammen med "Efterfølgeren" fra samme år.

Det er 1. maj i Tirana i socialismens sidste år. Efterfølgerens datter har fortalt kæresten, at hun må forlade ham af hensyn til farens karriere. Kæresten vandrer nedtrykt gennem byen, mens læseren får et billede af socialismen og dens kamp for overlevelse. 

Efterfølgeren handler om magtkampen mellem landsfader Hoxha og hans efterfølger Mehmet Shehu. Shehu findes død kort før han skulle have overtaget magten. Selvmord eller mord? 

Bogen bygger på autentiske begivenheder, skildrer livet i magtens cirkler og sætter spørgsmålstegn ved menneskets evne til at tage beslutninger ansigt til ansigt med tyranneriet. 

I sin seneste roman, "En middag for meget" (2012), tager Kadarè afsæt i den albanske historie og filosoferer over forholdet mellem politisk magt og historietolkning. Med udgangspunkt i et konkret middagsselskab, der angiveligt fandt sted i den sydalbanske by Gjirokastra i 1943, under den antifascistiske kamp, vises, hvordan historien snarere er afhængig af dem, der har magt til at fortælle og udfylde den.

Kirurgen Durameto kommer i 1943, under den tyske besættelse af Albanien, uforvarende til at invitere den tyske oberst Fritz von Schwabe til middag. Oberstens opgave er at slippe af med sine italienske allierede, der efter tyskernes opfattelse er for slappe. Det viser sig, at kirurgen og obersten er gamle studiekammerater, og doktoren får ved hjælp af druk befriet en række gidsler og han er en helt

Efter kommunisternes sejr over fascismen i 1945 ændres hans heltestatus. For var doktorens handling ikke et jødisk-antikommunistisk komplot rettet mod Stalin og socialismen?

Romanen er en allegorisk og satirisk roman om diktatur, oprør og overtro i en af de mest dramatiske perioder i Albaniens nyere historie.

Efter at Kadaré har forladt sin kommunistiske overbevisning, er forfatterskabet fortsat af høj kvalitet og ligger åbent for en Nobelpris i litteratur.