Overtrådte statsministeren og udenrigsministeren grundloven, da de bandt Danmark til Lissabon-forfatningen, uden at spørge befolkningen eller have fem sjettedels flertal i Folketinget?

Niels Hausgaard er glad for, at han er musiker og entertainer og ikke dommeren, der skal tage stilling til dette spørgsmål i den såkaldte grundlovssag, der starter op den 21. januar.

- Dommerne skal jo træffe en svær afgørelse: De skal tage stilling til, om landets højeste domstol skal acceptere et brud på vores forfatning eller ej, siger Niels Hausgaard sarkastisk til Arbejderen.

34 sagsøgere

Han er blandt de i alt 34 danskere, der har stævnet statsministeren og udenrigsministeren, fordi den tidligere regering underskrev Lissabon-forfatningen - uden at spørge befolkningen eller i det mindste have 5/6-flertal i Folketinget. Det er "Folkeafstemningskomité 2010", der har anlagt sagen på vegne af 34 danskere, som udover kendte personligheder som Niels Hausgaard og Hanne Reintoft også tæller studerende, landmænd, arbejdere og lærere.

Det er klart for ethvert barn, at man selvfølgelig afgiver suverænitet, når man beslutter at flere beslutninger om danskernes hverdag skal besluttes med flertal nede i EU.

Niels Hausgaard

 Sagsøgerne har en ting til fælles: De mener, at det er i strid med grundlovens paragraf 20, der slår fast, at politikerne skal have mandat fra enten befolkningen eller et flertal fra 5/6 af Folketinget bag sig, hvis de vil overføre suverænitet 

Ifølge sagsøgerne og deres advokater, Ole Krarup og Karen Dyekjær, indfører Lissabon-forfatningen flertalsafgørelser på mere end 40 områder - indenfor eksempelvis landbrugspolitik, handelspolitik og udenrigspolitik. Dermed forsvinder Danmarks mulighed for at nedlægge veto. Og dermed overføres der mere magt til det overstatslige EU.

- Grundlovens paragraf 20 blev indført for at sikre, at politikerne ikke bare kan overgive suverænitet udenom befolkningen. Der er en grænse. Det er klart for ethvert barn, at man selvfølgelig afgiver suverænitet, når man beslutter at flere beslutninger om danskernes hverdag skal besluttes med flertal nede i EU. Når vores vetoret bliver fjernet til fordel for flertalsafgørelser, bliver vi jo underlagt beslutninger fra især de store lande i EU.

Men i stedet for at udskrive en folkeafstemning vedtog politikerne blot lov nummer 321 af 30. april 2008, og herefter underskrev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister, Per Stig Møller Lissabon-forfatningen på vegne af hele Danmarks befolkning.

- Så længe vi har en grundlov, skal politikerne tage den alvorligt. Vores grundlov har nogle konsekvenser: Den betyder, at politikerne ikke bare kan pisse på vores suverænitet. Hvis ikke politikerne tager vores forfatning alvorligt, hvad har vi så tilbage?, spørger Niels Hausgaard.

Gik det rigtigt til?

Det er advokat Karen Dyekjær, der sammen med juraprofessor Ole Krarup skal føre retssagen i Højesteret. De mener, at sagen handler om at få afklaret: Gik det rigtigt til, da politikerne tilsluttede Danmark til Lissabon-forfatningen. 

- I mit hoved er der ikke nogen tvivl om, at Lisasabon-forfatningen overlader mere magt til EU: Dels får EU ret til at tage flere flertalsafgørelser, og dels får EU's institutioner mere magt. Derfor skulle befolkningen have haft mulighed for at tage stilling til forfatningen, siger Karen Dyekjær.

Hun uddyber:

- Når Lissabon-forfatningen indfører flere flertalsafgørelser og fjerner vetoretten på en lang række områder, har det enorm betydning for vores nationale suverænitet. Vores ret til selv at bestemme og vores mulighed for at de ministre vi sender til EU har mulighed for at nedlægge veto forsvinder jo. Og så får de andre EU-lande mere direkte indflydelse i Danmark, fortsætter Karen Dyekjær.

Østre Landsret frifandt i juni sidste år statsministeren og udenrigsministeren for for grundlovsbrud. Ifølge landsretten blev den danske suverænitet afgivet, da man for første gang lod EU afskaffe enstemmighed. Lissabon-forfatningen afgiver ikke ny suverænitet, fordi EU nu indfører flere flertalsafgørelser og giver mere magt til EU-parlamentet og EU-kommissionen.