Amager Kulturpunkt ligger på Øresundsvej på Amager tæt på Amagerbrogade.

På dets grund ligger på et hjørne mellem to højere huse et nyt betonbyggeri af et usædvanligt udseende, med uregelmæssigt spredte vinduespartier og skråt fald fra begge sider ned mod selve hjørnet, så solen kan komme mest muligt ind i gården bagved. Det er Amagers nybyggede og endnu uindviede børnekulturhus.

Indenfor tager daglig leder og ildsjæl i initiativet bag huset, Nild Regout, imod mig som sidste kvinde på skansen en sen og kold fredag eftermiddag. Hun har lovet mig et interview.

Der findes kun ganske få børnekulturhuse i landet, og kun Amager har et, der er bygget til at være det. Til en indledning beder jeg derfor Nild sige lidt om, hvad et børnekulturhus er. Men det synes hun er svært.

- De er meget forskellige. Børnekulturhusene er jo startet op nedefra efter de lokale behov. Hvis de har noget til fælles, må det nok være, at de hverken er musik- eller billedskoler, og heller ikke fritidshjem, siger Nild Regout og fortsætter:

- I vores børnekulturhus følger vi ikke noget program, og vores rolle er ikke at opdrage børnene, men at give dem mulighed for at eksperimentere. Men vi bruger professionelle kunstnere, og det er meningen, at børnene skal lade sig inspirere af dem. Børnene skal være medbestemmende om, hvad der skal foregå.

Det startede i en skurvogn

Kan du sige et par ord om, hvordan du kom ind på den her livsbane? 

- Ideen startede helt tilbage i 1991. En tværfaglig gruppe kunstnere afviklede ”Børnenes Ønskeø” på Kastrupfort, som en del af Byens Børnekulturfestival, og i den forbindelse opstod tanken, fortæller Nild Regout.

- Jeg hørte om det i forbindelse med afslutning af min kulturuddannelse i 1993, til et møde om forberedelse af Kulturby 1996. Efter eget ønske blev jeg ansat i et puljejob i Kulturbutikken på Amager for at forberede Børnekulturhuset. Jeg måtte kun bruge en fjerdedel af tiden på det, og en fjerdedel på børnekultur på Amager. Det blev så noget mere, jeg kunne bare ikke lade være.

- I begyndelsen havde vi kun en skurvogn at være i. Da lånte vi skiftende lokaler i Medborgerhuset på Øresundsvej (det nuværende Amager Kulturpunkt). Vi måtte lægge plastic ud over gulvet hver gang. Så i 1996 fik vi to faste lokaler og kontor, et lokale til billedkunst, og et til leg og bevægelse. Senere fik vi lokaler, der var sammenhængende, og vi lånte et lokale af biblioteket på Rodosvej, der havde vi yoga og musikalsk leg…

Fire børnekulturhuse startede næsten samtidig i København: Islands Brygge, Karensminde, Vesterbro, og så Børnekulturhus Ama`r.

- Vi begyndte som en forening, i 2008 blev vi en del af Amager Kulturpunkt og hermed Københavns Kommune.

Efter at have hentet os et par krus varm kakao afslutter Nild Regout sin beretning om børnekulturhusets historie med at fortælle om, hvordan det også altid har været en del af husets funktioner at lave aktiviteter for børnene ude i lokalområdet.

På den måde opstod en tradition med sommerarrangementer på Amager Strand, et år for eksempel med kunstnere fra hele verden, fra Polynesien, Nicaragua, Afrika, Grønland, maorier fra New Zealand. Den tradition lever endnu.

Og så fik vi 32 millioner

Hvornår blev det så til, at I skulle have bygget et særligt hus, og hvordan skaffede I penge til det?

- Da områdefornyelsen kom til Amager, fik den til huse i Amager Kulturpunkt. Og vi havde jo i forvejen alt det med kulturhus for voksne og så videre. Så jeg spurgte lederen, om ikke de havde 100.000 til at lave børnekultur for på pladsen foran Amager Kulturpunkt. Men det havde de ikke.

- På et borgermøde kom der mange forslag om, hvad områdefornyelsen kunne arbejde med. Mange ønskede et børnekulturhus på børnenes præmisser. Dette forslag blev efterfølgende udvalgt. Og så fik vi 32 millioner i stedet for de 100.000, jeg ikke havde kunnet få, siger Nild Regout og ler. 

Hvor mange ansatte og kunstnere er I på projektet?

- Vi er fire fuldtidsansatte og én 15-timers stilling. Kunstnerne er løst ansatte. Det er nogen, jeg har mødt i kulturlivet og igennem vores kulturnetværk. Jeg er jo altid oppe på dupperne, når jeg er til arrangementer. Og hvis jeg ser nogle kunstnere, der er professionelle med børn, og som både udstråler energi og er søde, så siger jeg haps. 

Ikke værested, ikke institution

Hvem bruger huset? Er det især børn fra lokalområdet eller særlige socialgrupper, der kommer? Bliver forældrene her og deltager? 

- Vi henvender os jo til alle børn mellem nul og 18 år. Det er mest lokale folk fra København, der kommer, ja, nogle gange kommer der også folk milelangt væk fra. Vi har hold for børn alene fra fire år. Men for alle børn op til seks år skal forældrene være i nærheden. Det er forældrene, der har ansvaret, vi kan ikke være hverken værested eller institution, understreger Nild Regout.

- De fleste af vore aktiviteter betaler man for, men vi har også gratis hold til de børn, som ellers ikke ville komme, det være sig på grund af kulturel baggrund, eller fordi forældrene ikke har råd, eller lignende. Og så har vi enkelte pladser til børn med særlige behov, for eksempel hvis børn har fået diagnosen ADHD, autisme eller lignende…

Og hvad er det så, I tilbyder børnene?

- Ja, om formiddagen har vi flere gratis hold, for eksempel sprogstimulering for børnehavebørn, hvor kunstnere laver billedværksted med fortælling, eller musik med meget tale.

- Vi har flere hold for skoleklasser, hvor to kunstnere fra forskellige fag laver noget sammen på tværs af fagområderne: en musiker og en arkitekt laver noget sammen omkring et musikinstrument, eller en billedkunstner og en danser arrangerer penseldans.

- Og så har vi babydans, hvor de helt små børn danser med instrumenter sammen med en professionel danser. Om eftermiddagen har vi fast betalende en- eller totimers hold, billedværksted, musikhold, hvor professionelle kunstnere inspirerer børnene til at eksperimentere og bruge deres fantasi. Så har vi gratis hold for tosprogede børn.

- Om lørdagen tilbyder vi åbent billedværksted for børn med forældre, hvor man betaler fra gang til gang, og hvor tilmelding ikke er nødvendig. Og så har vi cafeaftener med fællesspisning og koncert eller teater bagefter.

- Som noget nyt er vi blevet en del af børnejazzklubben. Vi deltog i Amager Børneteaterfestival i oktober. Vi er med i ”Ama'r tager ordet”, et arrangement, hvor Amagers kulturinstitutioner går sammen om et tema. Om sommeren deltager vi i torvedage sammen med Amager Kulturpunkt. Her på Ama'r arbejder vi nemlig meget sammen.

Børnenes drømmehus

Lad os snakke lidt om husets indretning. Det er jo et yderst særpræget hus, ikke bare set udefra, men også indretningen. Der er værksteder, en skrå klatrevæg, og aktivitetstrapper, der både kan bruges som siddepladser ved arrangementer og til at lege på. Der er spøjse detaljer som en blomstereng malet på et loft, hvor lamperne er ”moonwalkers”, der går med hovedet nedad. Men det, der slår én mest, er alle de små huleagtige minirum. Hvordan er huset kommet til at se sådan ud?

- Det har været vigtigt, at børnene blev inddraget i planlægningen. Det skete på den måde, at billedkunstneren Kerstin Bergendal lavede workshops med forskellige grupper, blandt andet en børnegruppe, hvor hun sammen med børnene så på mulighederne i et hus. Hvordan bruger man en væg? Et gulv? Hvordan kunne børnene godt tænke sig deres drømmehus?

- Ud af det kom der ni principper, blandt andet at børnene gerne ville have steder, hvor man kunne være alene sammen med én, de ville gerne kunne lege mellem de forskellige workshops, de ville gerne have et fleksibelt hus, hvor både rum og møbler kunne bruges til forskellige ting, og der skulle være mange overraskelser.

- Arkitekten Dorte Mandrup har så arbejdet med designet og møblerne udfra de principper, og firmaet Nøhr og Sigsgaard har stået for projekteringen. Og børnene er ret vilde med projektet. Til rejsegildet hørte jeg dem sige, at huset var blevet lige, som de havde tænkt sig. Lige bortset fra, at der ikke var en fodboldbane og en svømmehal, fortæller Nild Regout.

Så er der vinduesnicherne, der har børnene været med til at udsmykke?

- Ja, en voksen kunstner har inspireret dem. Pladerne er lavet, så de kan skiftes ud med ny billeder lavet af børn senere. Vinduespartierne er udformet, så man kan sidde i dem og hygge sig, for eksempel med en ipad. 

Et kærlighedsunivers

Her den 2. februar er der officiel åbning af huset. Kan du fortælle lidt om det?

- Tanken er, at vi efter åbningsdagen afvikler et 10-dages projekt, hvor huset bliver omformet til et slot, og åbningen vil blive en integreret del af dette projekts scenografi. Titlen bliver "Det skæve slot. Et kærlighedsunivers for børn og unge".

- Der vil være taler, blandt andet af borgmesteren, af arkitekter, og af mig selv. Og bagefter vil der være optræden, som børn har forberedt her i januar, dans, musik og dukketeater. Derefter vil der komme en overraskelse, som jeg ikke kan fortælle om. Vi regner med, at der vil komme mindst 1.000 mennesker.

Hvordan vil huset så komme til at køre, når det først er kommet i gang? 

Der vil være tilbud for skoleklasser, institution og familie. Både oplevelse af huset, workshops, og kunst med og for børn. Men der vil også blive mulighed for at komme ind og lege og hygge sig uden at have bestilt tid. De unge får deres egen hule, hvor de kan indrette sig med multimediestation.

Nild Regout holder en eftertænksom pause og understreger så endnu engang:

- Men vi er et kulturhus og ikke et værested. Det er kulturaktiviteterne, det drejer sig om. Og vi er en del af Amager Kulturpunkt, derfor bliver musikken højt prioriteret, samt samarbejdet med de andre institutioner, såsom børneteateret ZeBU. 

Tillykke med huset, Ama´r! Det skal nok komme til at fungere godt. For som Nild siger: Man kan, hvad man vil. Og på Ama´r arbejder de meget sammen. 

 

CITATER

I vores børnekulturhus følger vi ikke noget program, og vores rolle er ikke at opdrage børnene, men at give dem mulighed for at eksperimentere.

Her på Ama'r arbejder vi nemlig meget sammen.

Vi er et kulturhus og ikke et værested. Det er kulturaktiviteterne, det drejer sig om.

Det har været vigtigt, at børnene blev inddraget i planlægningen.

BILLEDTEXT 2

 - Hvis man holder ud, giver det resultat, mener Nild Regout, der har kæmpet i mange år for Amagers børnekultur.

Foto: Aage Christensen