Kammerspil på Husets Teater i København. To par mødes i stuen/samtalekøkkenet i et pænt, moderne 60´er-retro-indrettet parcelhus. ”Det var en total katastrofe”, siger husejeren Frank henvendt direkte til publikum, og det bliver det også. Dramatikeren Roland Schimmelpfennig benytter sig af forskellige fortællermæssige greb i "Peggy Pickit ser Guds ansigt": regibemærkninger siges højt. Undertekster og de enkelte rollers tanker og refleksioner siges henvendt til publikum. Sekvenser i spillet gentages. Ikke konsekvent, men som nedslag i stykket undervejs.

Karin og Martin er netop vendt tilbage efter seks år som læger i Afrika, er det vist. Frank og Liz har imens opbygget et superalmindeligt liv med barn, hus, bil, garage og karrierer, og de har været med til at betale for lægebehandlingen af en pige, som Karin og Martin har haft taget til sig, mens de var ude. Det skal der snakkes om – og så skal det tjekkes, hvem der har fået mest ud af de seks år? Hvem har valgt rigtigt? Hvem er blevet mest ældet? Hvem har skrabet de bedste erfaringer til sig til en god livsfortælling?

Det er ikke særlig heroisk og slet ikke idealistisk. Efter seks år i Afrika virker dets virkelighed lige så fremmedartet for Karin og Martin som for parcelhuslægerne. De har blot forsøgt at realisere sig selv i et fremmed hav af sygdom og uforståelige konflikter uden at give dem et nyt ståsted. Det er stadig dem og os. Os er en velbjærget, velmenende middelklasse, som i bund grund jager lykken og en mening med livet fra et smørhul i verden – uden at føle ansvar for at forandre den, endsige finde ud af, hvad det skal betyde at være borger i en stadigt mere sammenhængende verden.

Det er muligvis det, stykket forsøger at udstille uden at komme med nogen bud på, hvad vej det skal gå: Et billede af en tidsånd, der ikke rummer store tanker eller mål. Hvor det katastrofale ikke er AIDS-epidemien, men at lige præcis den pige, de skulle redde med deres penge, som skulle give begge par en større mening med livet, muligvis er forsvundet. Hvem skal vi så betale aflad til?