Søndag blev Ecuadors røde præsident genvalgt med overvældende flertal.

Rafael Correa, økonom med indianske rødder, har stået i spidsen for Ecuador siden 2007, og opbakningen er massiv. Valget styrker venstrebølgen i Latinamerika, der løbende er udsat for angreb og kupforsøg.

I Honduras og Paraguay er progressive ledere blevet afsat efter statskup med støtte fra USA, og i Ecuador overlevede Correa selv et kupsorsøg i 2010.

Udviklingen i Ecuador er imponerende. I løbet af blot det seneste år har yderligere fem procent af landets befolkning løftet sig ud af fattigdom.

Kun solidaritet mellem landene, kan sikre, at fremgangen for den fattige befolkning fortsætter.

Correa har investeret i uddannelse og sundhed for den fattige befolkning. Han har stået i spidsen for en ny grundlov, vedtaget af blandt andet landarbejdere, indianere og andre, der i årtier har været underlagt en korrupt elite. Det er en fantastisk præstation.

Samtidig har Correas regering stillet krav til udenlandske selskaber, der vil udnytte landets olie og andre naturresurser, om at betale.

Landet står i en svær et svær balancegang mellem at skaffe penge til at bekæmpe fattigdom og sikre uafhængighed og samtidig beskytte unikke naturområder og de oprindelige folks rettigheder.

I denne vanskelige situation, har præsident Correa formået at sætte en ny dagsorden og insistere på, at de fattiges, indianernes og naturens (!) rettigheder går forud for multinationale selskabers krav om profit. Faktisk blev miljøets rettigheder skrevet ind i landets grundlov i 2008.

Ecuador har vist, at det er muligt – selv for et fattigt land - at udvikle velfærd og demokrati midt under en global krise. Hvis man vel at mærke ikke ligger under for de globale koncerners magt.

Correas vigtigste bedrift er et langsigtet fokus på selvstændighed fra USA. Det virkeliggøres i et tæt samarbejde med Bolivia, Venezuela, Cuba og resten af nationerne i Latinamerikas venstrebølge. Revolutionen er ikke national, den er regional. Kun solidaritet mellem landene, kan sikre, at fremgangen for den fattige befolkning fortsætter.

Der er grund til at lykønske det ecuadorianske folk og resten af Latinamerika.