04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Her er regeringens SU-nedskæringer

Reform fremlagt i dag:

Her er regeringens SU-nedskæringer

Hjemmeboende studerende over 20 år risikerer at gå fra 2860 kroner til 893 kroner om måneden som følge af regeringens SU-reform.

Uddannelsesminister Morten Østergaard frelagde reformen på et pressemøde for få timer siden.
FOTO: Keld Navntoft/Scanpix
1 af 1

Nedskæringer på SU'en til hjemmeboende, studerende der skifter uddannelse og studerende, der bliver syge eller forsinkede med deres studier.

Uddannelsesminister Morten Østergaard har for få timer siden fremlagt regeringens længe ventede SU-reform "Bedre igennem uddannelserne".

Vi vil målrette SU'en til dem med størst behov.
Morten Østergaard

- Vi skal stille krav til de studerende, fremme en aktiv studiedeltagelse og sikre bedre rammer for merit, studieskift og optag. Men vi vil også målrette SU'en til dem med størst behov, sagde Morten Østergaard ved fremlæggelsen på 

Otte forslag

Den nye SU-reform indeholder i alt otte forslag til en "målretning" af SU-systemet. Blandt forslagene er at skære minimum 381 kroner i grundbeløbet til unge, hjemmeboende studerende.

- Alle på hjemmeboende SU vil opleve at deres grundbeløb bliver en smule lavere. Jeg tror ikke det kommer til at afgøre, om unge der bor hjemme vil tage en uddannelse eller ej, sagde uddannelsesminister Morten Østergaard.

Herudover gøres SU'en for de hjemmeboende over tyve år indtægtsbestemt af begge forældres indkomst - uanset om forældrene bor sammen eller ej.

Det betyder, at hjemmeboende studerende over 20 år med forældre der tjener mere end 670.000 kroner om året vil blive voldsomt beskåret i deres SU - fra 2860 kroner til 893 kroner om måneden.

Reformen byder på flere forringelser af SU'en som vi kender i dag: Fremover må de studerende kun være seks måneder forsinket på deres uddannelse. Hvis den unge - eksempelvis på grund af en depression - bliver mere end seks måneder forsinket på deres studie, bliver der lukket for udbetalingen af SU til den unge.

Og unge der tager mere end to sabbatår mellem deres ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse kun kunne få SU til normeret tid.

Løftebrud

Nedskæringerne af SU'en står i skarp modstrid til ministerens tidligere holdning til SU'en: I december 2011 svor ministeren at: "SU'en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke beskære SU'en".

De to milliarder kroner, som regeringen sparer på SU'en, skal gå til skattte- og afgiftslettelser til erhvervslivet i regeringens konkurrenceevnepakke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2013 - 13:26   20. feb. 2013 - 11:33

uddannelse

ml@arbejderen.dk
SU-reformen

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance indgik den 18. april en aftale om at ændre SU-systemet.

Den nye SU-reform skærer SU'en med 2,2 milliarder kroner - som bliver overført til regeringens konkurrenceevnepakke, der sikrer afgifts- og skattelettelser til erhvervslivet.

Her er et overblik over de nye SU-regler:

  • Unge, der bliver mere end seks måneder forsinket på deres studie, får lukket for udbetalingen af SU.

  • Det sjette SU-år fjernes for unge, der har taget mere end to sabbatår mellem deres ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Unge, der har taget mere end to års pause før de startede på en videregående uddannelse, kan altså kun få SU til normeret tid.

  • Alle studerende skal være fuldtidsstuderende og bliver automatisk tilmeldt alle eksamener.

  • Hjemmeboende studerende vil fremover kun få et grundbeløb på 1274 kroner om måneden plus et tillæg på højst 1586 kroner, der er afhængigt af forældrenes indkomst.