Albert  Jospeh Hitchcock blev født i 1899 som næstældste søn en købmand i London, England. I 1980 døde han i sit hjem i Califiornien som en af filmhistoriens største instruktører. Han var på mange måder en enestående mand, men først og fremmest revolutionerede han filmmediet i en grad som nærmest ingen anden. Kun pionerer som Sergei Eisenstein, Jean-Luc Godard og Stanley Kubrick kommer op på siden af »The master of suspense.«

Hitchcock, eller Hitch som han normalt blev kaldt, startede sin karriere i reklamebranchen i tiden lige inden Første Verdenskrig, hvor han ud over sit almindelige arbejde biddrog med små kriminoveller til bladet The Henley Telegraph.

Allerede i de tidliger skrifter dominerede skyggesiderne Hitchcocks motivvalg. Kriminalitet, mord, prostitution og lignende emner blev krydret med humor i historier, der på sin tid var kontroversielle og på kant med den gode smag.

Det var i samme periode, Hitchcock begyndte at interessere sig for film og fotografi. Han begyndte at arbejde for London-grenen af hvad, der senere blev det kendte filmselskab Paramount Pictures. I 1920 blev han fastansat hos Islington Studios. Begge steder arbejdede han med at designe titelkortene til stumfilm.

De første film

Den første film, Hitchcock  selv hjalp med at skabe, var den tyskproducerede Die Prinzessin und der Geiger fra 1924. Det blev for alvor hans vej ind i filmverdenen, og i mellemkrigsperioden instruerede han sine første film. De floppede imidlertid, og flere af dem er senere gået endegyldigt tabt for eftertiden. Men i 1927 vendte hans held, da han fandt sin genre: thrilleren. Filmen The Lodger: A Story of the London Fog blev en enorm kommerciel succes og høstede også stor ros fra anmeldere. Siden så han sig ikke tilbage.

Hurtigt efterfølgende overgik han til talefilm, og efter at have høstet enorm succes i Storbritannien flyttede han i 1940 til Hollywood. Her udviklede han en helt særlig flair for thrillere, krimier, mysterier og – med tiden – gyserfilm.

Den opfindsomme Hitch

En af grundene til Hitchcocks succes var hans opfindsomhed. Han var den første til at bruge kamerabevægelser, der efterligner blikkets bevægelser, hvormed han tvang seeren til at agere en art belurer eller voyeur. Et tema der i øvrigt også hyppigt optræder som emne hos Hitchcock mest explicit i Rear Window fra 1954, hvor en kørestolsbunden James Stewart belurer sine naboer gennem sit vindue.

 Han anvendte ofte plot twists og såkaldte »MacGuffins«, altså plotelementer, der vækker karakternes nysgerrighed, men som er uniteressant for seeren og kun tjener som inticiment til at udforske karakterernes psyke og indbyrdes forhold.

Hitchcock lavede ikke kun spændingsfilm og gysere. Hans repetoire spændte hele vejen over spektrumet fra netop disse, over mørke noir-film og romantiske komedier. Men det Hitchcock var, først og fremmest, the master of suspense, spændingens mester.