På trods af, at den amerikanske forfatter John Steinbeck er født i 1902 og debuterede i 1929, så er han fortsat aktuel, hvad alene de nyeste genudgivelser af Dagdriverbanden og Vredens druer vidner om.

Steinbeck voksede op i Salinas, et frugtbart område i Californien med mange nationaliteter og nær havnebyen Monterey ud til Stillehavet. Forældrene var af tysk og irsk afstamning.

Han blev student i 1918 og begyndte året efter at studere marinbiologi, men forlod universitetet i 1925 uden eksamen. Herefter tog han diverse job som murerhåndlanger, maler og frugtplukker, inden han i 1929 debuterede som forfatter med Månens gyldne bæger. Det var en roman om den engelske sørøver Henry Morgan.

Året efter blev han gift med den unge Carol Henning, med hvem han vagabonderede en del. Han blev i alt gift tre gange.

Efter to tilløbsromaner, som det metodistiske lokalsamfund søgte at forbyde og fik fjernet fra bibliotekshylderne, kom hans gennembrud, den herlige, Dagdriverbanden (1935) hvor han med overdådig humor og indlevelse beskriver efterkommerne af spaniere, indianere og mexicaner, de såkaldte Paisanoers ubesiddende og ubekymrede driverliv i Tortilla Flat.

Bogens omdrejningspunkt er hovedpersonen Danny, som lejer sine arvede huse ud til sine alkoholiserede venner. Danny sætter venskab højere end penge og ejendom, hvorfor der kommer flere og flere til, og der bliver grobund for fester og historier. Bogen var et resultat af en tur til Mexico.

En sæk historier

I alle Steinbecks bøger er der fine beskrivelser af landskaber og samfundsforholdene. Mange har også kaldt bøgerne for en slags hjemstavnsdigtning, og i bøgerne De himmelske græsgange (1932), Den lange dal (1938) og Den røde pony (1937) ser man hans interesse for mennesker, naturen og dyr.

Hans første, af flere, direkte politiske romaner var Det ukuelige sind fra 1936, som omhandler en frugtplukkerstrejke. En illustration af kapitalisterne kynisme og de elendige arbejdsforhold der herskede.

Så kom den tragiske Mus og mænd (1937) om venskabet mellem de to omstrejfende rancharbejdere George og den enfoldige Lennie. En bog om ensomhed og bristede drømme. Et barskt og usentimentalt mesterværk.

I 1937 var Steinbeck og hustruen Carol i England, Danmark og Sovjetunionen. I Danmark besøgte han den marxistiske litteraturforsker Elias Bredsdorff, som beskriver ham som ”en sæk fuld af historier, gode historier, brandsjove historier, om alle slags ting og alle slags mennesker”.

Klassekamp og solidaritet

Steinbecks hovedværk er dog arbejderromanen Vredens druer (1939) om tre generationersfamilien Joad i depressionens USA, hvor bønderne tvinges fra hus og hjem af de grådige banker.

I jagten på lykken og et anstændigt liv følger vi klassekamp og solidaritet. De californiske farmerorganisationer protesterede mod bogen og den berygtede Hearstpresse indledte en kampagne mod Steinbeck. Den senere filmatisering var en af verdens første road movie.

Under Anden Verdenskrig blev han krigskorrespondent for avisen New York Herald Tribune. Artiklerne herfra er udgivet i bogen Der var engang en krig (1958). Efter krigen bosatte han sig atter i Californien og begyndte også at skrive skuespil. Det første var Viva Zapata om den mexikanske revolutionshelt. Den blev senere filmatiseret med Marlon Brando som Zapata.

I 1942 udkom hans Månen er skjult illegalt herhjemme, og overskuddet gik til modstandskampen. Bogen handler om besættelsen af Norge. Nogle steder hed bogen Månen er gået ned.

I 1945 kom den herlige Et mægtigt gilde, hvor han følger op på Dagdriverbanden. De arbejdsløse bor her i skure i den californiske havneby Montereys barske kvarter. En bog om sammenhold og varme mellem mennesker på samfundets bund. I 1954 kom en direkte efterfølger til bogen, En dejlig torsdag.

Det var ikke kun den hvide underklasse, der nød Steinbecks bevågenhed. I Perlen (1947) er hovedpersonen den fattige perlefisker Kino, der stammer fra Mexicos oprindelige indianere. Bogen følger hans kamp mod de spaniere, hvis forfædre koloniserede landet på mest brutale vis.

Nobelprisen

i 1948 besøgte Steinbeck Sovjetunionen, og det udløste Russisk dagbog med fotos af den verdensberømte Robert Capa. Hans Scherfig heglede den igennem og beskyldte Steinbeck for at "imødekomme sit amerikanske publikums behov under den kolde krig”.

Et mesterværk er Øst for paradis (1952) om kampen mellem det gode og onde. Den blev filmet i 1955 med datidens store idol James Dean i hovedrollen.

I 1961 kom hans sidste roman Vort mismods vinter, og i oktober, midt under Cubakrisen, modtog Steinbeck meddelelsen om, at han fik Nobels litteraturpris for "sit realistiske såvel som opfindsomme forfatterskab, kendetegnet ved en sympatisk humor og skarp samfundsmæssig opfattelsesevne".

Steinbeck, der trods sit sociale engagement, aldrig blev kommunist, endte politisk med at forsvare USA's politik i Vietnam, som han beskyldte Kinas Mao Zedong for at være bagmand til. Samtidig angreb han USA's racisme, grådighed og mangel på moral i bogen America and Americans fra 1966. Han døde to år efter af et hjerteslag.

Steinbecks romaner udtrykker generelt stor sympati for arbejder– og underklassens problemer og værdier. Han er skeptisk over for materialismen og pengedyrkelsen og hylder i stedet sammenhold, humoren og naturen.

I alt skrev han omkring 30 romaner og fire skuespil