I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts fik Informations Forlag sidste år den glimrende ide at genudsende Mary Wollstonecrafts klassiske forsvar for kvindens ligestilling fra 1792 i ny oversættelse. Første danske udgave kom i 1801.

Mary Wollstonecraft (1759-97) er en af feminismens pionerer og er blevet kaldt kvindesagens moder og betragtet som en af stifterne af feministisk filosofi.

I sin samtid vakte hun furore og blev kaldt en hyæne i skørter, men hendes skrifter er siden blevet læst med interesse af nye læsere. Hver ny bølge af forkæmpere for kvinders rettigheder – fra suffragetterne til rødstrømper, nyfeminister og ligeretsaktivister – har ladet sig inspirere af Wollstonecrafts "Et forsvar for kvindens rettigheder", hvor hun tager fat på både de samfundsmæssige og personlige forhindringer for kvinders ligeværdige stilling i samfundet, et emne som desværre fortsat er aktuelt.

Fra selskabsdame til forfatter

Wollstonecraft blev født i London i 1759 i en velhavende familie, hvor faderen drak og var voldelig, hvorfor Mary brugte en stor del af sit liv på at beskytte sin mor og tage sig af sine fem søskende.

19 år gammel forlod hun hjemmet og begyndte som selskabsdame. Et naturligt job for en ugift fra middelklassen. Senere oprettede hun sammen med sine søskende og veninden Fanny Blood en skole i Newington Green, et frikirkeområde, der dog krakkede.

Derefter blev Mary guvernante i Irland for dog efter et år at vende hjem til London og ernære sig som forfatter. Wollstonecrafts eneste børnebog, "Originale fortællinger fra det virkelige liv", omhandler hendes erfaringer herfra. I 1787 udkom hendes "Tanker omkring uddannelse af døtre", som er et opgør med selskabsdamerollen som opdrager.

At være kvindelig forfatter var på det tidspunkt noget ekstraordinært, og Wollstonecrafts ønskede da også at være "den første i en ny slægt". Hun lærte sig tysk og fransk og oversatte blandt andet værker som "Om virkeligheden af religiøse meninger" og "Moralens elementer, til brug for børn".

Mary indledte et forhold til den gifte Henry Fuseli og foreslog ham, at hun kunne bo sammen med ham og hans hustru på et platonisk grundlag,hvilket hustruen forfærdet afslog. 

Den franske revolution

I 1792 rejste Mary Wollstonecraft til Paris, kun en måned før Ludvig XVI blev henrettet, og studerede den franske revolution på nærmeste hold, hvilket i 1794 resulterede i værket "En historisk og moralsk vurdering af den franske revolutions historie".

Inden da havde hun skrevet "Forsvar for menneskerettighederne" (1790), der gjorde hende berømt, og to år efter kom "Et forsvar for kvindens rettigheder", der regnes for det første moderne feministiske værk.

Hun var især optaget af revolutionens skolepolitik og agiterede for, at piger og drenge fik samme undervisning. Bogen knytter Wollstonescrafts og andre kvinders bitre erfaringer sammen med oplysningstidens nye og dengang progressive lighedsidealer. I bogen påpeger hun, hvilken forkrøblet indflydelse opvæksten og mangel på adgang til uddannelse har på kvindesindet.

I 1794 føder hun datteren Fanny. Forholdet til faderen, den amerikanske forfatter og eventyrer Gilbert Imlay, halter. Livet som enemor midt den franske revolution og den nystartede fransk-engelske krigs kaos i Le Havre var for meget og resulterede i, at hun forsøgte selvmord.

Mary Wollstonecraft reddes imidlertid og tager med en barnepige og datteren på en rejse til Skandinavien, hvilket resulterer i den litterært smukke og velskrevne "Letters Written During a Short Residence in Sweden, Norway and Denmark" (1796).

Dør i barselsseng

Efter at være vendt hjem til London igen forlader Imlay hende, hvilket resulterer i et nyt selvmordsforsøg. Hun reddes op af Themsen, genoptager sit gamle liv og bliver hurtigt gravid og gift med den samfundskritiske filosof William Godwin.

Godwin er ellers talsmand for at afskaffe ægteskabet, men parret ønsker, at barnet skal være legitimt. Parret købte to nabohuse, kendt som Polygonet, "for at opretholde deres uafhængighed" og kommunikerede til tider per post. 

I 1797 døde Mary Wollstonecraft i barselssengen, 38 år gammel, efter at have født datteren Mary, som senere blev verdensberømt som forfatter til gyserbogen "Frankenstein".

Godwin var knust og udgav et portræt og en biografi af sin afdøde hustru, som skulle afspejle hans store kærlighed, tab og sorg. Imod hensigten skabte biografien stor forargelse, da Godwin naturligvis ikke kunne undgå at beskrive hendes udenomsægteskabelige affærer, hendes uægte barn og selvmordsforsøg.

I mange år hed det sig, at "ingen kvinde med respekt for sig selv ville læse hendes værker", og hendes liv blev diskuteret mere end hendes bøger. De senere kendte feminister, anarkisten Emma Goldman og Virginia Woolf, fejrede dog hendes "eksperimenter i levevis".

Til ære og værdighed

Først i 1960’erne og 1970’erne kom hendes værker til ære og værdighed igen i forbindelse med den genopståede kvindekamp.

Wollstonecrafts udgangspunkt var, at "Mit eget køn vil, håber jeg, tilgive mig, hvis jeg behandler kvinder som fornuftsvæsener i stedet for at lovprise deres fascinerende ynder og betragte dem, som befandt de sig i en tilstand af evigtvarende barndom. Det er mit alvorlige ønske at udpege, hvad jeg opfatter som indholdet i sand værdighed og menneskelig lykke. Det er mit ønske at overtale kvinder til at stræbe efter styrke i både krop og sind".

Mary kæmpede bravt mod de begrænsninger, datiden bød hendes køn, og udfordrede begrænsningerne for en kvindes opførelse, den sociale moral og dobbeltmoral. Hun viste gennem sit liv og bøger vejen mod et bedre og mere ligeværdigt samfund for begge køn. Et kampfelt der endnu ikke har fundet sin løsning.

Der er ingen tvivl om, at Mary Wollstonecraft er et produkt af sin tid, og der er løbet meget vand gennem Themsen og Odense Å siden da. "Et forsvar for kvindens rettigheder" er et værk fra 1792, som i alt væsentlighed er henvendt til middelklassen. Bogen er et produkt af oplysningstiden og repræsenterer derved et borgerligt syn. Alligevel er Informations genudgivelse fortjent.

I 1974 skrev den danske feminist Toni Liversage "Mary og revolutionen". En historisk collage om Mary Wollstonecraft.