Den svenske trubadur Mikael Wiehes nyeste udspil, "En gammal man", er et yderst personligt album, der hylder livet, kærligheden og modet.

I titelnummeret synger han om den kamp og det mod, der har bidraget til at gøre ham til det han er, en lykkelig "gammal man", med et varmt og solidarisk hjerte til venstre.

Som vanligt er hans sange kommentarer til dette og hint men nu mere personligt vinklet og med afsæt i hans egne sejre og nederlag.

Smuk er den vemodige "Min bäste vän är död".

Sangen "Kärleken tror jag på" gør han universel. Den er ikke bare hans men vore alles. Et dejligt kærlighedsnummer er også "Stjärnorna som föl".

I den dejlige "Huset (P’potemkin)" går der lidt Afrika i den, hvilket skyldes han synger duet med den svenske rapper og reggae sanger Timbuktu. Fedt nummer.

Som vanligt spænder musikken bredt. Vi hører tydeligt, at Wiehe har været en del af det gamle Hoola Bandoola Band. Hele albummet er en sammenblanding af smuk verdensmusik, den skånsk visesanger Wiehe, blues og lidt Ry Cooder ’cajun’.

Den personlige Wiehe har flere facetter på dette albums ti numre end hørt længe, hvilket klæder ham, samtidig med man aldrig er i tvivl om det er ham. Dejligt.

Det er en værdig opfølger på "Sånger från en installd skillsmissa’"(2009). Holdet der bakker Wiehe er topprofessionelle der tidligere har medvirket på hans plader. Gøres ikke bedre.