I dag tager Højesteret hul på at behandle, om 23 irakiske torturofre skal have mulighed for at få deres sager prøvet ved en dansk domstol.

Retten skal tage stilling til, om det er i orden, at Forsvarsministeriet afkræver de irakiske torturofre 40.000 kroner hver, som sikkerhed for at få lov at føre sagerne. Et krav, som antitorturcentret Dignity og irakernes advokat, Christian Harlang, mener reelt afskærer irakerne fra at føre deres sag. De mener, at det strider mod FN's torturkonvention, som slår fast, at torturofre har ret til erstatning via domstolene.

Det britiske forsvars-ministerium har udbetalt erstatninger på i alt 126 millioner kroner til 205 irakiske fanger.

Mens de irakiske torturofre herhjemme kæmper med overhovedet at få lov at føre deres sager mod det danske forsvarsministerium, har den samme type sager helt anderledes vilkår i Storbritannien. Her har mere end 200 irakiske torturofre for længst fået erstatning fra det britiske forsvarsministerium.

Det britiske forsvarsministerium har udbetalt erstatninger og betalt sagsomkostninger på i alt 126 millioner kroner til 205 irakiske fanger, viser en opgørelse fra den britiske avis The Guardian.

- Ifølge international ret har ofrene ret til oprejsning, så de kan komme videre og retsordenen kan blive genoprettet, fortæller Lutz Oette til Arbejderen.

Han er talsperson for menneskeretsorganisation REDRESS, som har hjulpet mange af torturofrene med at anlægge sagerne.

Advokat kritiserer

Herhjemme har advokat Christian Harlang både svært ved at få fri proces og ved at få udleveret materiale til sagerne for de 23 irakiske torturofre, som blev anholdt under den omstridte Operation Green Desert i Irak i 2004.

I mere end ét år nægtede Forsvarsministeriet og militæret, at der var optaget video under operationen. Men da den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i oktober sidste år stod frem, og offentliggjorde videoen, måtte ministeriet og militæret indrømme, at der var blevet filmet under operationen.

På samme måde måtte Harlang i 16 måneder forgæves bede om at få udleveret den såkaldte Target Folder fra operationen, som viste, at den militære ledelse allerede inden operationen vidste at de risikerede at medvirke til tilfangetagelsen af et stort antal civile. Først da Arbejderen i juni i år kunne afsløre rapporten blev den frigivet af hæren, så den kan indgå i retssagen.

Men på den anden side af Nordsøen har britisk militær udleveret op til 1000 dokumenter om måneden til irakernes advokater. Hertil kommer flere hundrede klip fra videoer, DVD'er og lydoptagelser fra operationer og forhør, oplyser den britiske advokat Sapna Malik fra advokatfirmaet Leigh Day & Co.

Materialet er dels blevet udleveret frivilligt - men de britiske domstole har også pålagt at militæret at udlevere hemmeligt stemplet materiale, som kan være vigtigt for at belyse sagen.

- Det foregår på en helt anden måde i Storbritannien. Her går Forsvaret og ministeriet ind i sagerne med et andet udgangspunkt: De tager udgangspunkt i fakta i stedet for at benægte dem, siger Christian Harlang.

Han påpeger, at Forsvarsministeriet som offentlig myndighed har et ansvar for at sikre adgang til beviser, så sagen bliver grundigt belyst - også selvom ministeriet selv sidder på anklagebænken.

Klart problem

Professor i strafferetspleje, Eva Smith, kalder det et "klart problem", hvis dommerne ikke er tilstrækkeligt kritiske. Så har myndighederne for let ved at tilbageholde vigtigt bevismateriale, så oplysninger ikke kommer frem.

- Især i alvorlige sager om mulige krigsforbrydelser og brud på torturkonventionen er det vigtigt, at sagen bliver grundigt belyst. Derfor er det vigtigt, at dommerne stiller spørgsmålstegn når myndighederne påberåber sig hensynet til statens sikkerhed, sagde hun til Arbejderen i foråret.