Det skal være forbudt at investere i firmaer, der producerer eller handler med bevæbnede droner.

Sådan lyder indholdet af det beslutningsforslag, som Enhedslisten netop har fremsat i Folketinget.

- Det skal være forbudt at investere i virksomheder, der producerer dele eller handler med militære droner, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

Forbuddet skal gælde for privatpersoner, alle offentlige myndigheder og private investorer, som eksempelvis pensionsfonde.

Det er utroligt positivt, at det danske Folketing nu tager en debat af de bevæbnede droner.
Catherine Gilfedder, Reprieve

Forslaget kommer efter at Arbejderen i samarbejde med den britiske menneskeretsorganisation Reprieve i november sidste år afdækkede, hvordan et af Danmarks største pensionsselskaber, PensionDanmark, i årevis har investeret millioner i selskaber, der producerer dele til USA's kontroversielle droner. Også en række andre danske pensionskasser har lignende investeringer.

- Det er dybt problematisk, at danske pensionsopsarere uforvarende er med til at investere i dræberdroner, der slår uskyldige ihjel og henretter terrormistænkte uden rettergang. Den slags skal vi i Danmark ikke støtte op om, mener Nikolaj Villumsen.

I strid med konventioner

Brugen af bevæbnede droner har de senere år været genstand for omfattende debat. Især USA har brugt droner til at likvidere personer uden at stille dem for en dommer. Endvidere har USA benyttet droner på en måde, som har ført til store civile tab. De bevæbnede droner er derfor langtfra de præcise og målrettede våben, som de tidligere har været fremstillet som, mener Nikolaj Villumsen.

Denne debat er intensiveret, efter at en række amerikanske forskere har udarbejdet rapporten "Living Under Drones". Heri kritiseres det amerikanske droneprogram for at være skyld i et meget stort antal civile ofre, for at give militære grupper et bedre rekrutteringsgrundlag og for at være i strid med folkeretten.

Samtidig er FN's særlige rapportør for terrorbekæmpelse og menneskerettigheder igang med at undersøge om brugen af bevæbnede droner uden for militære konflikter er i strid med krigens love.

Liste over drone-firmaer

Nikolaj Villumsen advarer mod, at Danmark allerede er blevet kastet ud i brugen af bevæbnede droner - uden at der er styr på de internationale konventioner:

- Desværre er Danmark allerede kastet ud i brugen af militære droner: Morten Storm-sagen er et tydeligt eksempel på, at den danske efterretningstjeneste leverer efterretninger, der bruges til dronedrab. Og danske soldater i Afghanistan kan rekvirere støtte fra droner fra vores allierede - på trods af, at der ikke eksisterer internationale regler, der regulerer brugen af dræberdronerne, forklarer Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Den danske regering bakker også op om NATO's såkaldte AGS-droneprojekt. Danske skatteydere betaler 540 millioner kroner for at NATO kan købe nye droner, der skal bruges til at indsamle informationer til brug i militære operationer

Han opfordrer samtidig regeringen til at fremlægge en liste over de virksomheder, der er engageret i produktion af dele til droner eller handel med bevæbnede droner - og som dermed er omfattet af et eventuelt investeringsforbud.

Hvis forslaget bliver vedtaget skal listen opdateres en gang om året for at sikre gennemsigtighed for alle danske investorer.

Den britiske menneskeretsorganisation Reprieve, der i årevis har fulgt med i dronerne, glæder sig over, at Folketinget nu skal tage stilling til, om Danmark skal være med til at støtte udviklingen af bevæbnede droner:

- Det er utroligt positivt, at det danske Folketing nu tager en debat af de bevæbnede droner. Jeg håber meget, at politikerne vil støtte et forbud mod investeringer i droner. Bevæbnede droner er skyld i at et utal af menneskeliv er gået tabt, terroriserer hele befolkninger og overtræder international ret og menneskerettighederne, siger Catherine Gilfedder til Arbejderen.

Hun er talsperson for Reprieves afdeling for virksomheder og menneskerettigheder.