Elev- og studenterbevægelserne i netværket Nej til SU-nedskæringer varsler nye protester, efter at regeringen og de borgerlige partier for kort tid siden offentliggjorde aftalen om SU-reformen.
De studerende skal, ligesom kontanthjælpsmodtagerne, betale for erhvervsskattelettelserne i regeringens vækstplan. Det vækker vrede i netværket, der i februar mobiliserede tusindvis af studerende til demonstration i København.
- Vi vil lægge en plan for, hvordan protesterne kan fortsætte. Jeg tror helt sikkert, at folk klar til flere protester, hvis politikerne kommer ud fra forhandlingerne med en nedskærings-pakke, siger Malene Nyborg Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og talsperson for initiativet.
FØLG DEBATTEN: NEJ TIL SU-NEDSKÆRINGER PÅ FACEBOOK
De studerende har de sidste dage forsøgt at lægge pres på politikerne med aktioner, blandt andet foran Uddannelsesministeriet.
Også i Aarhus er elever og studerende klar til kamp. De aktionerede i eftermiddags.
SU-reformen skal bidrage med 2,2 milliarder til vækstplanen.
Hovedlinjerne er ifølge DR blandt andet:
- SU begrænses til normeret tid ved studiestart mere end 2 år efter adgangsgivende eksamen.
- Øgede krav til universiteter om at få de studerende hurtigere igennem.
- Man kan højest begynde på fem ungdomsuddannelser.
- Nedskæring i SU'en til hjemmeboende.
- Regulering af SU som med dagpenge og kontanthjælp.
- Bonusordning til de særligt hurtige.
- Forhøjelse af SU-loftet.
Også kontanthjælpsreformen er netop faldet på plads.
(opdateres)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278