Hoben af undervisningsfri skolebørn blokerer indgangen til Christiansborgs gæsteindgang, hvor joviale folketingsbetjente briger orden i kaos. Til sidst får de også gelejdet de utålmodigt ventende deltagere i Retsudvalgets høring om Offentlighedsloven gennem sikkerhedsslusen. Det skal vise sig at være stort set den eneste opløftende oplevelse under opførelsen af farcen "Retsudvalgets høring om L 144" i Landstingssalen.

For selv om rollerne i spillet om den danske pressefrihed står som bøjet i neon, så er det en farce uden noget at grine af med justitsminister Morten Bødskov (S) i rollen som skurk. Skurk, fordi han, da hans forgænger i embedet som justitsminister, Lars Barfoed (K), i januar 2010 fremsatte stort set det samme forslag, der skal lukke af for offentligheden for at forhindre pressen i at kigge ministre og embedsmænd over skuldrene, som Socialdemokraternes daværende retsordfører sagde til Information:

- Jeg har svært ved at forestille mig, at offentligheden skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelsen.

Den har han fundet i mellemtiden: Det fortrolige rum.

Det er ordningen i det danske folkestyre, at en minister betjenes af embedsmændene, der skal være politisk neutrale i deres rådgivning. I den fase hvor der skal ske en udformning af, hvilke initiativer ministeren og regeringen skal tage på et bestemt område, er der behov for et rum, hvor man så at sige kan tænke frit, lyder hans hovedreplik.

Det er en smuk replik, men Morten Bødskovs problem er, at dette frie rum allerede eksisterer uden for teaterstykkets uvirkelige verden. De tre paragraffer, der griber så voldsomt ind i pressens og oppositionens adgang til at afsløre fusk og ufine aftaler, er baseret på en lodret løgn, men de betyder, at ministre og embedsmænd kan lukke sig endnu mere inde i deres selvtilstrækkelige verden.

Det gør stykket kedeligt og forudsigeligt, fordi det dræber enhver tvivl om, hvor det hele ender. Flertallet er sikret gennem de fire gamle partier og SF's stemmer.

Eneste lyspunkt er forhenværende professor i statskundskab, Tim Knudsen, der spiller sin rolle som djævelens advokat med fynd og klem. Han anbefaler ligefrem, at den paragraf, der vil udelukke regeringens modstandere fra dens lukkede magtcirkler, bliver slettet.

-- På den ene side vil jeg sige, at Danmark har en af verdens bedste demokratier, men i samme åndedrag vil jeg sige, at det går tilbage i alle lande, og det gør det også hos os med færre medlemmer af de politiske partier. Der er masser af problemer der har med tillid at gøre med den snakkende, herskende DJØF-elite (embedsmændene, red.), og han slutter:

- Det må være sådan at folk kan føle, at de virkelig bliver repræsenteret i Folketinget. Vi griber ind i noget helt fundamentalt for forståelsen af det parlamentariske demokrati

Farcen er forbi, Spillet om offentligedens demokratiske adgang til at se de folkevalgte og deres embedsmænd over skuldrene, er blevet til en tragedie. Den fuldbyrdes, når et flertal i Folketinget snart vedtager den nye offentlighedslov

Når teaterstykket alligevel kan snige sig op på en enkelt stjerne, skyldes det kun den i grunden ganske udmærkede kaffe.