I dag samles 8500 praktiserende læger og ansatte i lægepraksisser til stormøde i Odense.

Op til dagens møder har lægerne været samlet til fem regionale stormøder for at diskutere regeringens indgreb i lægekonflikten.

74 procent af de i alt 3600 praktiserende læger deltog i stormøderne. Et markant flertal på 94 procent af de fremmødte læger stemte ja til at opsige samarbejdet med det offentlige ved at aflevere de såkaldte ydernumre.

Det vil blive mennesker fjernt fra hverdagen i almen praksis, der skal sætte rammerne for, hvad vi skal lave.

Henrik Dibbern

De er utilfredse med regeringens udkast til lovforslag omkring lægekonflikten. Lovudkastet blev fremlagt den 3. maj få timer efter, at regionerne havde opsagt overenskomsten med de praktiserende læger.

I fredags sluttede høringen om udkastet til lovforslag og i dag vil regeringen fremlægge lovforslaget i Folketinget.

Fra patientorganisationer, der har deltaget i høringen, er der ros til intentionerne om bedre sammenhæng mellem de praktiserende læger, sygehusene og den kommunale sundhedsindsats. Der er også stor tilfredshed med planen om at oprettet et patientinddragelsesudvalg med repræsentanter fra patientorganisationerne. 

Men der er også kritiske bemærkninger i høringssvarene. Både Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse sætter spørgsmålstegn ved den del af lovudkastet, som omhandler udbud af lægeklinikker til private firmaer.

Udbud til private

Regeringen vil give regionerne mulighed for at udbyde lægeklinikker til privathospitaler eller andre private firmaer i situationer, hvor det ikke er muligt at få en praktiserende læge til at påtage sig opgaven. Det drejer sig typisk om udkantsområder. 

Hvis det viser sig umuligt at skaffe en privat aktør til opgaven, får regionerne lov til selv at drive lægeklinik i området.

"Kræftens Bekæmpelse finder ikke, at der er noget fagligt eller driftsøkonomisk argument for, at regionerne først skal udbyde ydernumre til private aktører, før regionen selv etablerer regionale klinikker", hedder det i høringssvaret fra Kræftens Bekæmpelse. 

Lignende overvejelser har Danske Patienter.

Formand for de Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, mener, at det er Venstre, som har fået presset muligheden for udbud af lægeklinikker ind i lovudkastet.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogle begrænsninger på, hvilke virksomheder der kan drive lægepraksis. I yderste konsekvens kan medicinalvirksomheder eller kapitalfonde komme ind og drive lægeklinikker, siger Henrik Dibbern.

Han ønsker, at loven klart afgrænser sig i forhold til, at medicinalvirksomheder som for eksempel Novo Nordisk har mulighed for at drive lægeklinikker.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, mener, at det er en hypotetisk tanke. 

- Et andet sted i sundhedsloven står der, at det skal være en specialist i almen medicin, der står for en lægepraksis, siger han og understreger, at ideen med forslaget om udbud er at sikre læger til udkantsområder, hvor der i dag er mangel på praktiserende læger.

Men hvorfor må regionerne ikke selv drive lægeklinikker, uden at skulle sende opgaven i udbud først?

- Det er fordi, det ikke er regionerne primære opgave at drive klinikker, svarer den socialdemokratiske ordfører.

Sundhedsminister Astrid Krag meldte i går ud, at det vil blive præciseret i lovforslaget, at det skal være en speciallæge i almen medicin, der har driftsansvaret for de private lægeklinikker.

Læger udenfor døren

I forhold til en anden del af lovudkastet har høringssvarene været så kritiske, at regeringen trækker i land.

Det drejer sig om sammensætningen af de lokale praksisplanudvalg, der skal definerer hvilke opgaver de praktiserende læger skal tage sig af. 

Regeringen skriver i sit lovudkast, at der udelukkende skal sidde politikere fra kommuner og regioner i udvalgene og vil dermed helt udelade de praktiserende læger. 

"For at sikre den nødvendige faglighed i udvalget anbefaler Danske Patienter, at praksisplanudvalget suppleres med en repræsentant fra de praktiserende læger", skriver Danske Patienter i sit høringssvar. 

Samme melding kommer fra Kræftens Bekæmpelse.

Forslaget om at udelukke lægerne fra praksisplanudvalgene er et af de punkter i lovudkastet, som har skabt stor vrede blandt de praktiserende læger.

- Hvis det blev gennemført, ville det blive mennesker fjernt fra hverdagen i almen praksis, der skal sætte rammerne for, hvad vi skal lave. Det går ikke. Man er nødt til at være ude i klinikkerne for at kende patienternes behov, siger Henrik Dibbern.

Regeringen tager kritikken til sig og vil nu give lægerne plads i praksisplanudvalgene.

Et andet kritikpunkt fra lægernes side er, at ministeren med lovudkastet får bemyndigelse til at ændre både stort og småt i forhold til de praktiserende læger. 

Sundhedsministeren meddelte mandag, at også på dette punkt vil hun give indrømmelser, så ændringer omkring for eksempel hjemmebesøg og hjemmebesøg skal forhandles med lægerne.

- Det er positivt, at det politiske system nu lader til at lytte til, hvad vi siger. Men vi mener stadig, at hele lovforslaget burde tages af bordet, siger Henrik Dibbern.

På et møde i de praktiserende lægers repræsentantskab den 29. juni tages endeligt stilling til, om lægerne vil aflevere deres ydernumre og dermed træde ud af aftalesystemet med det offentlige og blive almindeligt selvstændige.

Hvis det ender der, vil alle skulle betale for at gå til lægen fra den 1. september. Det vil så være op til det offentlige at refundere patienternes udgifter.