De seneste måneder har to politiske emner særligt optaget mig som forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. Nemlig skat/kapitalflugt og madbenzin.

Begge emner har højpolitisk relevans og kobler helt åbenlyst national politik sammen med de store internationale spørgsmål og emner, som Danmark arbejder med gennem EU og udenrigspolitikken i bred forstand.

Den hjemlige regering og EU har erklæret kamp mod skattely. Det skyldes ikke mindst afsløringer af alvorlig skattesnyd i toppen af fransk politik, at der nu politisk er kommet gang i opgøret med skattely og huller i lovgivningerne, som giver store økonomiske fordele for virksomheder og enkeltpersoner – på bekostning af de europæiske landes statskasser. Statskasser der er alvorligt slunkne og godt kunne trænge til, at virksomheders sociale ansvar udfoldes i økonomisk praksis.

Den samlede kapitalflugt fra ulandene overstiger flere gange størrelsen på den årlige globale bistand.

Flere udviklingsorganisationer, herunder IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke (MS), arbejder allerede med de globale problemer med multinationale selskabers placeringer i skattely og både lovlig og ulovlig skatteunddragelse.

MS er med i den internationale organisation Actionaid, som netop har lavet en undersøgelse, der viser, at 46 procent af de udenlandske investeringer i ulandene kommer fra et selskab, som opererer fra et skattely.

Det betyder, at mange udenlandsk ejede miner, fabrikker og selskaber ikke betaler skat i det land, hvor de opererer. Skat, der kunne ha været brugt til skoler, investeringer i landbrugssektoren, sundhed – og bekæmpet fattigdom. Den samlede kapitalflugt fra ulandene overstiger flere gange størrelsen på den årlige globale bistand.

MS-kampagnen "Tour de Future - Stop Madbenzin", der sluttede forrige uge, handlede om problemer med jordtyveri i blandt andet Afrika. Et problem, der vokser grundet efterspørgsel på det såkaldte første generations-biobrændstof (lavet på fødevarer, deraf navnet madbenzin) – og en efterspørgsel, der vokser, fordi eksempelvis Danmarks og EU's energipolitik indregner madbenzin som alternativ til fossile brændstoffer.

Sagen er bare, at den politik skaber både sult og fattigdom. Efterspørgslen på madbenzin har nemlig fået investorer til at presse fattige bønder væk fra den jord, de dyrkede mad på. Den er også med til at drive priserne på fødevarer i vejret.

Med andre ord har de to sprængfarlige emner – skat og energi – på den nationale politiske dagsorden begge klare internationale dimensioner, som betyder, at tiltag og ændringer i lovgivning og regler på enhver måde bør bidrage til også at løse problemerne for ulandene. Man må tænke globalt, når man agerer "lokalt". Det kaldes også international solidaritet, som der er uendelig meget brug for.

Ikke mindst i globale krisetider.