I går valgte Hærens Operative Kommando på baggrund af Arbejderens afsløringer at offentliggøre den Target Folder fra operation Green Desert i Irak i 2004, der beskriver, at hæren allerede før operationen var advaret om, at efterretningerne bag operationen ikke holdt stik, og at der sandsynligvis ville være civile der ikke gjorde modstand på målene.

Offentliggørelsen kommer efter, at HOK i 16 måneder har forsøgt at hemmeligholde folderen, som ifølge irakernes forsvarer er et vigtigt dokument i retssagen om de 23 civile irakere, der blev anholdt og mishandlet på operationen, og som efterfølgende har lagt sag an mod den danske stat for medvirken til tortur.

Der er tale om oplysninger, som er næsten ti år gamle. Det her handler ikke om hensynet til rigets forsvar, men om at skjule et dokument, som er vigtig for sagens opklaring. Det er dybt alvorligt.
Christian Harlang, advokat

Advokat Christian Harlang forsøgte i februar sidste år at få udleveret Target Folderen. Han blev afvist med begrundelsen, at dokumentet "indeholder efterretningsmæssige oplysninger, der må beskyttes af hensyn til rigets forsvar" og en henvisning til §13 stk. 1 i Offentlighedsloven.

- Der er tale om oplysninger, som er næsten ti år gamle. Det her handler ikke om hensynet til rigets forsvar, men om at skjule et dokument, som er vigtig for sagens opklaring. Det er dybt alvorligt, at myndighederne i en vigtig sag om tortur og mulige krigsforbrydelser, modarbejder at de irakiske torturofre kan opnå retfærdighed.

Rigets forsvar

Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, har ingen kommentarer til, at Target Folderen fra operation Green Desert hidtil har været hemmeligholdt.

- Jeg har bare videregivet Forsvarskommandoens budskab om, at dokumentet er undtaget fra aktindsigt, siger Peter Biering til Arbejderen.

Advokaten for de 23 irakiske torturofre forsøgte i februar sidste år at få udleveret Target Folderen fra operation Green Desert i Irak 2004. Han blev afvist med begrundelsen, at dokumentet "indeholder efterretningsmæssige oplysninger, der må beskyttes af hensyn til rigets forsvar" og en henvisning til §13 stk. 1 i Offentlighedsloven.

Men det er dybt alvorligt, at myndighederne har forsøgt at skjule et vigtigt bevis i en sag om tortur, understreger advokat Christian Harlang.

- Det er en del af et mørklægningssystem, at Forsvarskommandoen ikke ønsker at frigive dokumentet. Dokumentet er ikke i nærheden af, at være en trussel mod rigets forsvar. Det indeholder ikke skyggen af militære hemmeligheder, der kan true rigets forsvar i dag, siger Christian Harlang.

"Jeg vil ikke se dokumentet"

Kammeradvokat Peter Biering, som vi talte med inden HOK's offentliggørelse, vil heller ikke udtale sig om dokumentet.

- Jeg vil ikke udtale mig om et dokument, som jeg ikke har set. Og jeg vil ikke se dokumentet. Jeg vil kun se dokumenter, som er fremkommet på officiel vis. Jeg er advokat for Forsvarsministeriet. Jeg er ikke advokat for de 23 irakere. Så jeg vil ikke blande mig i, hvad Christian Harlang mener om dokumentet, og hvordan han vil forsøge at bruge det i retssagen, siger han.

Mørklægningen af Target Folderen får Christian Harlang til at stille spørgsmålstegn ved den række af andre dokumenter, som Forsvaret har afvist at frigive af hensyn til rigets sikkerhed.

- Forsvaret, Kammeradvokaten og Forsvarsministeriet må gennemgå alt det materiale, vi har fået afvist. De må overveje, om deres hemmeligheds-stemplinger holder vand - eller om jeg i virkeligheden kan få dokumenterne at se. Det er vigtigt at udfordre og afprøve forsvarsledelsens krav om at vigtige dokumenter, der kan oplyse sagen hemmeligholdes, mener han.