I september sidste år dokumenterede en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at der er 242.000 fattige danskere.

I fredags kom en rapport fra det ekspertudvalg, regeringen har nedsat for at få et bud på en dansk fattigdomsgrænse. Her slås fast, at hvis man bruger den foreslåede grænse er der 42.200 fattige danskere.

Vi ved, at selv korte perioder i fattigdom kan få store konsekvenser for børn.

Jesper K. Larsen, Red Barnet

Hvor blev der af de sidste 200.000 fattige?

Forskellen i de to tal hænger sammen med den definition af fattigdom, som regeringens ekspertudvalg foreslår. Ifølge den er man fattig, hvis man i tre år har levet for under 50 procent af medianindkomsten og ikke har en formue på over 100.000 kroner. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en mindre og den anden halvdel en højere indkomst.

I AE's undersøgelse fra sidste år har man også opereret med 50 procents grænsen, men ikke forlangt tre års lav indkomst, før man blev talt med. Og heller ikke opereret med en formuegrænse på 100.000. Det giver forskellen på 200.000.

Ved begge opgørelsesmetoder er antallet af studerende trukket ud.

Kritik fra organisationer

Generalsekretær i hjælpeorganisationen Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, er glad for, at Danmark nu får en fattigdomsgrænse.

- Men det er stærkt bekymrende, at der med et pennestrøg er fjernet mere end 200.000 fattige i Danmark, siger han. 

Han mener, at det havde være mere naturligt at fastlægge fattigdomsgrænsen på 60 procent af medianindkomsten som EU gør. 

- Dansk Folkehjælp er bekymret for, at de mange, som i den kommende tid overgår fra dagpenge til kontanthjælp ikke tælles med før efter tre år. Det slører billedet fuldstændigt, siger generalsekretæren.

Red Barnet er ligesom Danske Folkehjælp glad for, at Danmark endelig får en fattigdomsgrænse, men også bekymret over at grænsen kun er gældende, hvis man har levet under den i tre år.

- Tre år er uhyre lang tid for et barn. Vi ved, at selv korte perioder i fattigdom kan få store konsekvenser for børns sundhed, skolegang og sociale liv. De konsekvenser kan børnene mærke med det samme, siger national chef i Red Barnet Jesper K. Larsen. 

Arbejderen har konfronteret formanden for regeringens ekspertudvalg om fattigdom, økonomiprofessor Torben M. Andersen, med kritikken fra de to hjælpeorganisationer. 

Han understreger, at udvalget har haft grundige diskussioner af hvor fattigdomsgrænsen skulle ligge - om det skulle være 50 procent af medianindkomsten, som OECD opererer med, eller 60 procent som EU bruger.

- Hvis vi tager for mange med, siger tallet slet ingenting. EU siger selv, at deres 60 procents grænse får mange med, som ikke er egentligt fattige, men mere i risiko for at blive fattige. Vi synes det er bedre at bruge en lavere procentssats for at undgå diskussioner om, at gruppen omfatter mennesker, der slet ikke er økonomisk fattige, forklarer Torben M. Andersen. 

Pragmatisk grænse

Ekspertudvalgets forslag til en fattigdomsgrænse betyder, at en enlig i dag regnes som fattig, hvis hun eller han i tre år har haft en indkomst på under 103.000 om året efter skat. For en familie på fire er grænsen sat ved en samlet årlig indtægt på 237.000 kroner før skat.

- De beløb ligger tæt op af det, man kommer frem til ved at bruge den såkaldte budgetmetode, hvor man ser på hvor meget en familie har brug for af fødevarer, tøj og så videre for at have en rimelig levefod, siger Torben M. Andersen. 

Hvis ekspertudvalget havde valgt at sætte fattigdomsgrænsen efter, at man har levet med lav indkomst i et enkelt år fremfor de foreslåede tre år, ville antallet af fattige have været fire gange højere, forklarer han.

- Men 60 procent af dem ville være ude af fattigdommen efter et år. Mange har lav indkomst et enkelt år, men ikke året efter. Vi har ønsket et tal for de mennesker, der er i en mere varig situation med fattigdom, som de har svært ved at bringe sig selv ud af, siger Torben M. Andersen. 

Han oplyser, at der er tale om en pragmatisk sat grænse, som lige så godt kunne have ligget på to eller fire år.

Regeringen har besluttet at følge rådets anbefalinger og indføre den foreslåede fattigdomsgrænse. Der skal nu arbejdes videre med at fastlægge rammerne omkring de undersøgelser af sociale og materielle afsavn, som skal supplere den økonomiske grænse.