"The angels' share" betyder englenes andel. Det er de cirka to procent i en whiskytønde, der under lagringen forsvinder – eller nærmere fordamper og som man må kalkulere med.

Ken Loach er ikke en ganske normal instruktør og tidligere har det ikke ligefrem været folkekomedier, som har kendetegnet hans produktion. Han har lavet spillefilm siden 1967 og er i dag 76 år. Altså en gammel og erfaren rotte i filmfaget. Hans film har for det meste beskrevet de nederste lag i samfundet og dem har Ken Loach altid været solidarisk med.

I ”The Angels' Share” beskæftiger han sig atter med de dårligst stillede. Den unge Robbie har det ikke let med sin omgangskreds i Glasgows slumkvarter. Efter at have slået lidt for hårdt til en af sine modstandere, idømmes han 300 dages samfundstjeneste. Heldigvis har han en meget forstående teamleder, som Robbie til sidst bliver gode venner med.

Teamlederens hobby er god whisky, og han fører snart den unge mand ind i whiskysmagningens svære kunst. Det får så sat fart i komedien. I bedste Olsen-bande stil lykkes det fem arbejdsløse, hvor Robbie er en af dem at tilegne sig en stor del af en gammel whisky, som er omkring en million pund værd for en hel tønde.

Ken Loach og hans manuskriptforfatter Paul Laverty får os til at kluk-le det meste af filmen, men den bliver aldrig pinlig, flad eller ligegyldig. Begge er de utrolig solidarisk med de fem arbejdsløse og filmen får da også en lykkelig udgang.

Man er i godt selskab med "The Angels' Share", så er vejret her i sommer lidt regnfuldt og gråt, så gå ind og se denne dejlige folkekomedie. Den slår fast, at fordi man laver folkekomedie, så behøver det ikke være plat og ligegyldig. 

Har man en holdning til de svageste i samfundet, og er man solidarisk med de, der ligger nederst på rangstigen, kan man godt skildre dem sjovt og meningsfyldt.