For nyligt søgte historikeren Hans Kirchhoff at skønmale nazisten Duckwitz, som "den gode tysker og jøders redningsmand". På samme måde har Politikens chefredaktør Bo Lidegaard i en biografi forsøgt at gøre den danske udenrigs– og statsminister Scavenius stueren.

Det er ikke historikeren Niels Birger Danielsens ærinde i biografien "Werner Best – Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark i 1942-45". Han dokumenterer med sin biografi, at Werner Best var topnazist og en af de ledende i Det Tredje Rige. Selv om danske medier har beskrevet Werner Best som "Et begavet bæst", "brutal charmør", "skrivebordsmorderen", "tilintetgørelsens teoretiker" og "lænestolsmorderen", bidrager Niels Birger Danielsens bog til at fastholde Werner Best som det, han var: en kynisk og udspekuleret massemorder af værste skuffe, med rang som SS-general og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse. 

Han har uberettiget fået et image som "moderat" og garant for, at levefoden i Danmark var den højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at vi undgik ødelæggelse i maj 1945. I stedet bør han først og fremmest huskes for at have iværksat jødeaktionen i 1943, den tyske modterror i Danmark og hans selskabelige omgang med overklassen og de danske magthavere i hans Strandvejs-villa.

Fanatisk nazist

Niels Birger Danielsen fortæller på glimrende vis om Werner Best før, under og efter hans ophold i Danmark og går tæt på personen. Det sidste er gjort muligt, fordi forfatteren, udover at bygge på den tyske biografi af Ulrich Herbert fra 1996, har fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner Best og hustruen Hilde og deres nærmeste danske familie og venner. Bogen bringer desuden spændende interviews med hans børn.

Werner Best er født i 1903. Hans far blev dræbt i Første Verdenskrig og lille Werner blev fanatisk "folketysker", det vil sige en tysker, der boede uden for det Tyskland, der eksisterede til 1937. Allerede mens Werner Best læste jura i 1920’erne, deltog han i de højreradikales vold i de tyske gader. Han blev medlem af SS allerede i 1931 og opbyggede senere sammen med Heinrich Himmler dets sikkerhedstjeneste  - SD. Han var dybt involveret i opgøret med SA, hvor han personligt havde udarbejdet dødslisterne til "De lange knives nat".

I 1930’erne blev han som ung jurist, sammen med Reinhard Heydrich, den organisatoriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – en kerne i nazisternes terrorapparat; Han var også blandt pionererne i Kz-lejr konceptet. I 1939 arbejdede han således brutalt med udrydeldelse af jøder, præster, intellektuelle og kommunister i Polen via de berygtede "indsatsgrupper", som var hans "opfindelse". Disse udryddelsesgrupper fulgte i hærens blodspor.

Senere havde han succes med jødeforfølgelserne i Frankrig, hvor han organiserede deres transport til Auschwitz, inden han rejste til Danmark. Det skønnes, at Best beordrede omkring 40.000 franske jøder til gaskamrene, lige som han stod bag mordet på omkring 10.000 polakker.

Et dumt svin

Efter besættelsen sad Best tre år i fængsel, inden han i Byretten blev dømt dødsstraf. Landsretten ændrede senere straffen til fem års fængsel. Han blev løsladt i 1951 og udvist. I fængslet skrev Best i sin dagbog: "Enhver koncentrationslejr er mere human end det grusomme fængselsmaskineri".

Biografien om Werner Best er en glimrende og spændende bog om et dumt svin og massemorder, der fuldt ud støttede Hitlers drømme og efter krigen arbejdede for at undgå retsforfølgelse af gamle nazister.