Danmark bevæger sig ind i en farlig gråzone, hvis den kurdiske tv-station Roj TV i dag bliver dømt for for ensidigt kildevalg.
Christoffer Badse, chefkonsulent med speciale i ytringsfrihed fra Institut for Menneskerettigheder, kalder det et problem for den journalistiske uafhængighed, hvis domstolene begynder at blande sig i et medies redaktionelle indhold.
Hvis vi skal have en uafhængig presse herhjemme, er det vigtigt, at domstolene ikke blander sig i det redaktionelle indhold.
Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
- Domstolene skal være meget varsomme med at detailregulere medierne og dermed sætte grænser for journalisternes vinkel på deres historier. Hvis vi skal have en uafhængig presse herhjemme, er det vigtigt, at domstolene ikke blander sig i det redaktionelle indhold af en radio- eller fjernsynskanal. Det er ikke en domstols opgave, det er journalistens og redaktørens, siger Christoffer Badse til Arbejderen.
Han henviser til, at netop Tyrkiet flere gange er blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at krænke ytringsfriheden.
- Her har vi set, at Menneskeretsdomstolen kan underkende regeringers forsøg på at indskrænke ytringsfriheden for et medie, fordi medierne har en udvidet grad af ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Principiel sag
Justitsministeriet ønsker Roj TV frataget sendetilladelsen på baggrund af anklager om for ensidig dækning af den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU’s og USA’s terrorlister. Roj TV nægter sig skyldig og blev i januar sidste år kendt skyldig ved Københavns Byret. Det er ankesagen, som Østre Landsret i dag afsiger dom i.
Roj TV er anklaget efter terrorlovens paragraf 114e, der gør det ulovligt at opfordre til terror. Tv-stationen nægter sig skyldig i anklagen, og har under retssagen ført omfattende beviser for at vise, at den dækker den Tyrkisk-kurdiske konflikt nuanceret.
Men sagen har også en række principielle aspekter.
- Centralt i retssagen er: Hvornår støtter et medie en terrororganisation, og hvornår bidrager mediet til en legitim debat af et mindretals undertrykkelse og mangel på rettigheder. Derfor bliver det spændende at se om dommen i dag henviser til retten til ytringsfrihed. For i virkeligheden er det jo, det sagen handler om: Afvejningen af terrorbekæmpelse på den ene side og ytringsfriheden på den anden, siger Christoffer Badse.
Kun en gang tidligere er terrorloven blevet taget i brug mod et medie. Det var i 2006, da Arbejderen fik beslaglagt en appel fra foreningen Oprør om at støtte frihedsbevægelser på EU's terrorliste, som kæmper for ikke-religiøse, demokratiske og humanistiske mål.
Arbejderen protesterede dengang imod beslaglæggelsen, som skete uden dommerkendelse, og fik opbakning fra flere jurister, der mente at det tenderede censur.
I juni 2006 meldte den daværende statsminister og justitsminister ud, at terrorlovgivningen står over medieansvarsloven, og at det derfor var i orden at censurere Arbejderens hjemmeside. Der er aldrig faldet en egentlig dom i sagen, men avisen fastholder stadig mediernes ret til at viderebringe synspunkter fra begge sider af konflikter - uanset om den ene af parterne står opført på terrorlisterne.
Arbejderen bringer derfor i dag en kronik af PKK's vicepræsident, Cemil Bayek, hvor han fortæller om den marxistiske befrielsesbevægelses syn på de aktuelle fredsforhandlinger med Tyrkiet.
>> LÆS CEMIL BAYEKS KRONIK HER
- På Arbejderen fastholder vi retten til at formidle synspunkter fra en part i en konflikt - uanset hvilke terrorlister, de måtte stå opført på. Det er ikke domstolene, men avisernes redaktører, der skal afgøre, hvordan vi dækker verdens konflikter, siger avisens ansvarshavende redaktør, Birthe Sørensen.
Usikre konsekvenser
Christoffer Badse har dog svært ved at forestille sig, at en eventuel dom over Roj TV, vil skabe en generel retstilstand i Danmark, hvor andre radio- og tvkanaler skal frygte at blive anklaget for være talerør for terrororganisationer.
- De danske kanaler har en meget mere varieret programflade og kritisk tilgang, hvor man ikke beskæftiger sig så ensidigt med en enkelt konflikt. Men det er klart, at dommen sender et klart signal til især mindre radio- og tvkanaler, som sender til og fra mindretal i eksempelvis Palæstina: De skal ikke regne med at Danmark er en sikker havn, hvor de frit kan sende fra en konflikt i deres hjemland.
Heller ikke adjunkt i medieret ved Københavns Universitet, Vibeke Borberg, tror, dommen vil få konsekvenser for de danske medier:
- Nu kender vi jo ikke udfaldet af landsrettens prøvelse, men det, som byretten lagde vægt på, var, at Roj TV fra 2008-2010 fungerede som talerør for PKK og derved fremmede PKK's virksomhed. Samt at stationens virksomhed i betydeligt omfang var finansieret af PKK i årene 2006-2010. Der er således tale om en helt særlig situation, og det er derfor vanskeligt at forestille sig, at det kan få konsekvenser for ytringsfriheden eller mediernes retsforhold generelt, hvis landsretten når til samme resultat.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278