24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nye krige i horisonten

Efter Afghanistan

Nye krige i horisonten

Det kræver to tredjedels flertal i Folketinget, hvis danske kamptropper skal sendes ud i nye krige. Mali og Golan er mulige scenarier.

Danske soldater forlod den mandag 22. juli 2013 krigen i Afghanistan. Størstedelen af de danske kamptropper har dermed forladt Helmand-floden og er på vej mod Danmark. En historisk milepæl blev passeret, da danske soldater i dag i samlet flok forlod basen Camp Price ved Gereshk og Helmandfloden. Camp Price har dannet rammen om seks års kamphandlinger. Før soldaterne vendte hjem modtog de medaljer som tak for deres indsats i Afghanistan.
FOTO: Erik Refner/Scanpix Denmark 2013
1 af 1

Henover sommeren har politikere fra Socialdemokraterne, de Radikale, Venstre og de Konservative erklæret sig klar til sende danske soldater ud i nye krige.

Debatten om Danmarks krigsdeltagelse kommer efter at de sidste danske kamptropper nu er trukket ud af Afghanistan, og Danmark har for første gang i 12 år ikke længere kamptropper i krig noget sted i verden.

Danske soldater risikerer at stå i et "nyt Afghanistan" - bare i Mali denne gang. De danske soldater risikerer, at komme til at støtte den ene part i en borgerkrig.
Jørn Boye Nielsen, RIKO

Men hvad er egentlig grundlaget for en fremtidig dansk krigsdeltagelse - og hvor kan danske soldater forvente, at politikerne vil sende dem hen?

Tre centrale dokumenter udstikker retningslinjerne for Danmarks krigsdeltagelse.

Hvis politikerne påny vil sende danske soldater i krig - under dansk kommando - kræver det ifølge grundloven et flertal i Folketinget. Regeringen har i sit grundlag dog lovet, at der skal være minimum to-tredjedels flertal, hvis Folketinget skal sende danske soldater i krig. Hvis de danske politikere vil sende danske tropper i krig under eksempelvis amerikansk kommando, kræver det ifølge grundloven derimod fem-sjettedeles flertal i Folketinget.

Mali og Golan

Ser man på de politiske argumenter for de sidste 12 års krigsdeltagelse har politikerne både i forbindelse med Irak og Afghanistan brugt argumentet om at skabe stabilitet og sikre Danmark mod påståede terrorister.

En argumentation, der går igen omkring en af de mulige krigsindsatser, som både udenrigsminister Villy Søvndal og flere af Folketingets politikere har peget på, nemlig et dansk bidrag til en FN-mission i Mali.

Men selvom den danske deltagelse bliver begrundet med, at soldaterne skal skabe stabilitet, risikerer indsatsen i Mali at få samme karakter som krigene i Irak og Afghanistan, vurderer Jørgen Boye Nielsen, der er formand for den sikkerhedspolitiske tænketank RIKO (Rådet for International Konfliktløsning).

- Danske soldater kan meget vel blive indsat som kamptropper i Mali, som skal bekæmpe påståede terrorister, på samme måde som vi har set i Irak og Afghanistan, siger han til Arbejderen.

Søvndal har også talt om at danske soldater skal bidrage til en FN-mission i de israelsk besatte Golan-højder, der tilhører Syrien.

- Her vil der snarere blive tale om en fredsbevarende styrke, som stiller sig imellem to parter, mener Jørgen Boye Nielsen.

Krigstrætte

Også dansk krigsdeltagelse i Sudan og Syrien har været på tale, men Jørgen Boye Nielsen mener ikke, at det er sandsynlige scenarier.

- Jeg tror ikke, at danske soldater vil blive sendt ud i flere hårdtslående missioner i den nærmeste fremtid. Jeg tror, at politikerne er ved at finde ud af, at danskerne er krigstrætte. Den seneste meningsmåling fra Megafon i sidste uge viser, at halvdelen af danskerne vurderer at krigen i Afghanistan ikke har været de menneskelige og økonomiske omkostninger værd. Kun 29 procent mener, at det har været værd at gå i krig, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2013 - 13:15   10. aug. 2013 - 14:54

Krig

ml@arbejderen.dk
Grundlaget for dansk krigsdeltagelse

Tre centrale dokumenter udstikker retningslinjerne for fremtidig dansk krigsdeltagelse:

  • Grundloven
§19 stk 2:
    
"Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat…"


    § 20 stk.1:
    "Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder , kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellem folkelige myndigheder, der er oprettet efter overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde"

    Stk. 2: "Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer…"
     
  • Regeringsgrundlaget

    Her bakker S, SF og R op om at Danmark skal kunne gribe militært ind overalt i verden.
    
"Danmark skal yde et aktivt bidrag til opretholdelse af international fred og sikkerhed. Det  danske forsvar skal fortsat kunne levere militære enheder, der kan indsættes hurtigt og effektivt i de internationale opgaver, som Folketinget beslutter, at Danmark skal deltage i".
    
Det er altså ikke en betingelse for regeringen at kommende krige er godkendt af FN's Sikkerhedsråd.
I sit grundlag gør regeringen det dog klart, at man af princip kun vil udsende danske soldater i internationale militære operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget.
     
  • Udenrigspolitik
    
I september 2011 kom S, SF og R med et fælles udenrigspolitisk udspil "En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik". Her slår de tre partier fast, at
    "Hvis Sikkerhedsrådet - i en situation med et entydigt og akut behov for humanitær begrundet militær intervention - er blokeret af et veto, kan det undtagelsesvist være påkrævet, at Danmark deltager med autorisation fra andre relevante fora som f.eks. NATO, EU, Den Afrikanske Union eller Den Arabiske Liga".