“Anna Louise Strong 1885-1970” stod der på det velplejede gravsted på Babaoshan Revolutionary Cemetery, en slags Martyrernes kirkegård i det vestlige Beijing, svaret på Kremlmuren i Moskva.

Jeg studsede, da jeg kendte navnet fra den fine bog Jeg så det nye Polen om Polen efter 1945 og besluttede mig for at undersøge hvem denne kvinde, forfatter og tilsyneladende martyr var.

Fra Gud til wobblies

Anna Louise Strong blev født i en præstegård på prærien, i et dybt religiøst hjem, i Nebraska USA i 1885. Da hun døde i Kina 84 år senere, betød hun så meget for kineserne, at de begravede hende på de revolutionæres kirkegård og i 1985 puttede hendes billede på et frimærke.

Strong var bogligt begavet og tog som 23 årig en doktorgrad i filosofi, hvad der var yderst sjældent for kvinder på dette tidspunkt. Men Strong var også på andre fronter fremme i skoene.  I forbindelse med faderens missionsarbejde stødte hun på arbejderklassens fattigdom og racediskriminationen, og hun blev en fortaler for de fattige og svage.

Sejr afhænger ikke af våben, men på vækkelse af menneskets bevidsthed.
Anna Louise Strong

I 1914 udgav hun bogen Snapshot af Irland i den betydningsfulde sommer 1914.

Hun blev medlem af det revolutionære IWW, mens de revolutionære “wobblies” i 1916 kæmpede mod private og væbnede vagtværn, og mange myrdedes.

Strong blev radikaliseret og modstander af krigen og militærundervisning i skolerne, da USA blev inddraget i begivenhederne omkring den russiske revolution i 1917. Hun startede som journalist og agiterede for den nye arbejderstat – Sovjetunionen.

Besøg i Sovjet

Hun deltog aktivt i den berømte generalstrejke i Seattle i 1919, og to dage før strejken skrev hun:

“Vi foretager det mest radikale træk nogensinde lavet af arbejdskraft i dette land, en bevægelse, der vil føre til – ingen ved, hvor”. Generalstrejken varede fire dage og led nederlag.

I 1921-23 rejste hun til Polen og Sovjet som reporter, hvilket resulterede i bogen Den første gang i historien (1924), med forord af Trotskij, som det påstås, at hun lærte engelsk. Bogen omhandlede blandt andet hjælpearbejdet i forbindelse med hungersnøden i Volga-regionen.

Året efter kom hendes Børn af revolutionen, som handler om John Reeds børnekoloni i Volga, og som beskrev den første generation efter bolsjevikkernes magtovertagelse. Den amerikanske journalist John Reed er kendt for sin bog, mesterværket Ti dage der rystede verden, om revolutionen i 1917.

Første tur til Kina

Strong var nu overbevist kommunist og rejste i slutningen af 20’erne til Kina, hvor hun blandt andre mødte Soong Ching-Ling, enke efter Sun Yat-Sen, grundlæggeren af det moderne Kina og ven med kommunisterne. Soong deltog aktiv i krigen mod japanerne på det kinesiske kommunistpartis side.

I alt tre interviews med Mao Zedong blev det til over årene.

I forbindelse med sine rejser i Kina skrev Strong bøgerne Kinas millioner i 1928 samt Rød Stjerne i Samarkand og Rød ferie i Centralasien, begge i 1929.

Herefter kom der en lang række bøger og artikler om Sovjet og Kina fra hendes hånd, og i alt udgav hun flere end 50 bøger og 5 romaner.

Moskva Daily News

Strong vendte tilbage til Moskva, hvor hun var med til at grundlægge den engelsksprogede avis Moskva Daily News i 1930 sammen med Komintern-manden Mikhail Borodin. Avisen blev på et-årsdagen fejret med jazz og tale af Kominterns leder, “hele partiets yndling”, som Lenin kaldte Bukharin.

I 1932 blev hun gift med socialisten Joel Shubin, men han døde allerede ti år senere, under krigen, i 1942.

Efter at være vendt tilbage til USA rejste hun i 1937 til Spanien og skrev Spanien under våben om den spanske borgerkrig.

Hun rejste atter til Sovjet, hvor hun mødte Stalin og Molotov, samtidig med at hun besøgte landbrug og fabrikker og skrev bogen Hvad Sovjet forventede (1941).

Efter Hitlers overfald på Sovjetunionen og siden krigslykkens der vendte, fulgte hun med Den Røde Hær gennem Polen. Her mødte hun den jugoslaviske partisanleder og senere præsident Tito. Under krigen skrev hun fem bøger om Sovjet og to om Polen, og i alt blev det til omkring 15 bøger om Sovjet.

Tilbage til Kina

Strong havde længe vist stor interesse for den kinesiske revolution, og i 1938 rejste hun igen til Kina og deltog i den legendariske Lange March. Her blev hun tæt knyttet til marchens militære leder af Den 8. Rutearmé, Zhu De, en af KKP’s “tre store” sammen med Zhou Enlai og Mao og grundlægger af Folkets Befrielseshær.

Den amerikanske forfatter og socialist Agnes Smedley, der skrev den dejlige bog Kun en kvinde fulgte, også Den 8. Rutearme og er begravet på samme kirkegård som Strong.

I 1946 interviewede Strong Mao Zedong i Yunnan-hulerne og blev ven med Zhou Enlai. I alt tre interviews med Mao Zedong blev det til over årene. Året efter sendte Mao hende på verdensturne med bog Daggry fra Kina.

Strong møder flere gange både den cubanske revolutionshelt Che Guevara og Vietnams leder Ho Chi Minh og skriver flere bøger om Vietnam og Laos.

Efter 2. verdenskrig marcherede sovjet ind i Manchuriet, hvilket gav andledning til gnidninger med de kinesiske kommunister, ligesom KKP ikke havde glemt Kominterns katastrofale politik i 1927, der nærmest massakrerede KKP.

Strongs sympatier for Kina, og hendes bog Morgendagens Kina (1948) og essayet Mao Zedongs tanker betød, at Sovjetunionen begyndte at betragte hende som spion og derfor udviste hende. Først i 1957 rehabiliterede Krustjov hende.

I 1958 stod hun sammen med Mao og andre KKP-ledere på tribunen på Den Himmelske Freds Plads og modtog folkets hyldest på Kinas nationaldag.

Alderdommen i Kina

I 1958, 72 år gammel, bosatte hun sig endeligt i Kina og skrev en rækker bøger om landet og regionen, blandt skrev hun i 1949 som den første vestlige journalist i Nordkorea bogen Øjenvidneberetning fra Nordkorea.

Herefter fulgte bøger om Stalin og Tibet, hvoraf Da livegne rejste sig i Tibet (1959) skal nævnes. Den fortæller blandt andet om, hvorledes CIA uddannede lejesoldater, som sammen med godsejerne og diverse lamaer angreb kommunisternes reformer.

Det er årene med international solidaritet og revolutioner i Latinamerika, Afrika og Asien. Strong møder flere gange både den cubanske revolutionshelt Che Guevara og Vietnams leder Ho Chi Minh og skriver flere bøger om Vietnam og Laos.

På Zhou Enlais begynder hun i 1962 at forslag udgive nyhedsbulletinen Breve fra Kina, som i bogform findes i et glimrende udvalg på dansk.

Materiale om Strong

Ikke kun Strong selv var flittigt skribent. I tillæg til selvbiografien I Change Worlds, kom i 1983 en yderst personlig biografi, Lige i hendes sjæl, skrevet af Strongs grandnevø Tracy og hans hustru Helen Keyssar.

Derudover findes den 27 minutter lange film Vidne til revolution (1984), der er udkommet på dvd, og som fortæller om Strongs politiske og journalistiske liv. Portrætfilmens scoop er et interview med den amerikanske Kina-ven og Maos fortrolige, Sidney Rittenberg, som var Strongs tolk, da hun interviewede Mao Zedong i Yunnan-hulerne. Det var i denne samtale med Zedong i 1960, at han udtalt at "atombomben er en papirtiger", og samtalen findes i Maos udvalgte værker.

Da Anna Louise Strong døde i Beijing i 1970, 84 år gammel, var det en markant kvinde, revolutionær internationalist og journalistisk Rød Stjerne, der gik bort.